Idyl Idyl er en blomst der skinner og stakittet om mit eget og traditionen der rødmer af flovhed når den kommer igen Idyl er at lune sig i det bekendte og se det gro idyl er tingenes humor, pudsighed, naivitet det er kært og følsomt du kan dræbe det i dig selv med fornuft eller du kan aldrig finde det for idyl er din oplevelse. Jeg følger med og glemmer hvorfor og ser idyl mellem husene et lykkeligt uvidende barn plejet og kærtegnet men skrøbeligt. I blæst bliver den til kedsomhed, spild af tid men når vimplen vejer er den lavloftet og fuld af historier. Idyl er en måde at gå på og se på og jeg lytter. |