|
Gennem tremmerne Jeg vinker gennem tremmerne til slaraffenland til dem med de store slikkepinde til dem der sutter striberne af bolcherne og kaster vaflen væk når de har spist isen jeg vinker til dem men de ser mig ikke for de kender ingen udenfor for alting er indenfor for dem for dem der slikker striberne af bolcherne Jeg vinker gennem tremmerne til en lille mand der står helt alene henne ved pandekagehuset og kigger ind ad vinduet han glemmer helt at sutte for inde i huset bor en karamelfamilie de bider negle for de er lækkersultne han vinker til dem men de ser ham ikke for de kender ingen udenfor for alting er indenfor for dem for dem der bider karamelnegle Der var ingen tremmer det var et stakit jeg kunne ikke se igennem og jeg går hjem og kommer aldrig mere igen for jeg har set at det er mig der er indenfor og alting, der er udenfor. De andre Jeg kan ikke se gennem tremmerne for det er et plankeværk og ingen er på den anden side alting er indenfor altid. Der er intet stakit der er en mur det er ikke tremmer jeg kigger igennem for der er intet på den anden side for alting er her indenfor jeg går hjem men jeg er hjemme for jeg har set at det er mig der er indenfor og alting er indenfor for mig |