|
Østermarie 3. august 2017 Du kan høre det Du kan høre det i træerne at et uvejr er på vej de siger det ikke men antyder at et varsel er givet at noget skal ske Lidt susen og så stille men det bobler i søen gør den sig klar til et tiltrængt tilskud af vådt fra oven? Først vifter grenene så ryster kronen så mærkeligt at solen stadig skinner selvom himlen den er sort Lavt og skarpt som vil den også være med ikke en dråbe er faldet alt er tørt men noget vil ske og det sker Som en overrumplende tsonami vælter regnen ned den trommer mod alt der giver lyd og frøerne kvækker synkront Søen bliver levende bladene piskes og hvirvles og lyden er uimodståelig insisterende Brostenen hopper og bliktaget synger pytter gror i stride strømme af vand fra himlen det larmer uimodståeligt Et oprør fra oven og netop som der er kraftigst kommer tordenbraget lynløst som et bulder et bombende brag i skyerne Fulgt af et oppiskende vandstyrt fra oven i tove står det fra himlen og træerne pisker stemningen op Her hjælper det ikke at argumentere men kun at acceptere uvejret er over os mærkeligt at solen stadig stråler Ind over buske og plæne forsøger den at mildne på overgrebet eller sige at alt nok skal blive godt igen En magtkamp udspiller sig med uvejret som den aggressive og solen som den forsagte med kreative evner For inden den er færdig den dramatiske bulderbasse så tegner solen på himlen den smukkeste bue af blå og grøn og gul og rød Insisterende matematisk præcis og lydløs intet af voldsterapien lykkedes solen kunne den ikke skræmme Da først den kulørte bue havde åbenbaret sin kreative skønhed gik uvejret i stå solen vandt takket være regnens dråber Sådan vinder du sådan besejrer du den uvorne bruger den til dit helt personlige budskab om skønhed trods brutalitet |