FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE

Karls Knæk

Det var en af de hårde frostdage
for tre måneder siden.
25 grader frøs det
og vandet frøs.
Karl gik ude i stalden og tøede vandrørene op.
Frem og tilbage bevægede han gasflammen
langs rørene.
Det var Annette, der opdagede det
røgen.
Oppe fra loftet over stalden
det røg fra høet, det knastørre hø.
Men de kunne ikke se, hvor det brændte
kun at der sivede røg ud fra høet.
Annette og Laura hentede spande med vand
og Karl tømte dem i høet.
Men røgen blev værre og værre
og de kunne ikke finde ilden.
Karl hostede
og Annette prøvede at få ham ned.
Men han ville ikke.
Han ville få kattene ud først.

Brandvæsnet kom fra Skive
30 km borte. En halv time.
Og da var hverken stald eller lade til at redde.
Dyrene var sluppet løs
forskrækkede og forvildede løb de rundt i sneen
mellem de mange mennesker
der havde samlet sig.
Kattene der grønne og afsvedne kom frem
blev aflivet med skud.
Ildens knasen blev kvalt
det sydede og dampede fra de sorte rester.
Karl var stille.
Karl som altid ved bedre.
Karl som altid belærer andre.
Han var meget stille.
Hans stolthed havde fået et knæk.

Hver dag blafrede blikpladerne
på de forkullede spær
uhyggeligt.
De ruskede i resterne af laden
og Karl var bange for, at de skulle blæse ned.
Så er dag, hvor det rigtigt stormede
og pladerne truede med at rive sig løs
gik han op for at tage dem ned.
Han kravlede op på resterne
af det brændte loft.
Han balancerede på de stumpede bjælker
og håbede loftet holdt.
Men pludselig faldt han ned.
Hen faldt ned med et stykke loft
og knuste sin hæl

De tog et stykke fra hoften
og lavede en knogle af det.
Til hælen
Sømmet de atte i
stak ud gennem gibsen
i måneder lå han dér
i sengen
med benet i stræk.
Lungebetændelse fik han også
og årebetændelse.
Så fik han også det andet ben i stræk.
Men nu går det bedre.

Der er blevet lysere i Lauras køkken
der er kommet udsigt.
Gårdspladsen er blevet et hjørne af haven.
Staldens ene mur står endnu
som en ruin
laden er væk
kun cementgulvet er tilbage.
Det runger ikke hult på gårdspladsen længere.
Dyrene er på Neder-Torp
dem der endnu ikke er solgt.
Karl kommer snart hjem
fra hospitalet.

De siger det hele skal bygges op igen
men ingen tror på det.
Det bliver aldrig det samme hos Karls igen.
Og Karl bliver aldrig den samme.