|
lykken for han kender lykken når han sætter benene op og lytter med øjnene han skutter sig i musikken og trækker lykken ind til sig den er varm og føjelig han smiler til flugten når den jager forbi for lykken er hos ham han kender ikke de kolde hjørner eller urets tikken for lykken er varm og rund og bedøver hans sanser han hverken ved eller tror for han tænker ikke men han mærker pustet i nakken når hun kysser ham og ingen vækker ham for lykken er hos ham |