|
Sandvig 19.juli 2018 Et øjeblik Du skarpslebne øjeblik som filetterer min elskelighed i tynde skiver af fortrydelse på brutalitetens spækbrædt En dag som alle andre på vanens golde stubmark med mødetid og mandagsmadpakke i pænhedens endeløse rundkørsel Så eksplosiv og brændende som missilet fra en drone slog det ned og sprængte lysten i sataniske fragmenter Når begær fortærer ømhed og kærlighed bliver magt bliver elskov en tsonami af grusomhedens tvang Et øjebliks besættelse af dæmoniske djævle fortærede tanken og slap monsteret løs Den krakkelerede facaden en hæmningsløs kaskade af uforløst frygt af stinkende indestængt råddenskab Det var stanken der krævede et offer årtiers degenereret elskov sprængte sig fri af sit anstændighedsfængsel Gav fanden i besindigheds glasur og humanisme flødeskum nu var det kærligheden der bestemte og den var rå og blind og ubønhørlig Terror på alteret til frygtens salme udløsning var vejen til fred en eksplosion af gnister had foragt fik øjeblikket slebet skarpt som bødlens økse Og der blev stille pulsen tav og frihed spærrede mig inde i en celle af fortrydelse så tung så klippetung at bære Skal jeg melde mig og tage min straf eller fortsætte min endeløse traven ad civilsamfundets sti til naboens nikken De vil tro jeg er en pædofarlig sexsadist et dinosaurisk monster og de vil straffe mig med hadefuld hvisken og retfærdig foragt Men det vil aldrig kunne måle sig med angerens destruktive klamren til øjeblikkets metastatiske fortabelse i min slappe udbrændte sjæl Nu flager de for det er flagdag og jeg nikker til naboen som planter et træ og vander sine blege tomater mens jeg med slimet korrekthed med tiden spadsere forbi Det er en større straf bestandigt at skulle kæmpe med frygten for trangen til endnu et skæbnesvangert øjeblik I tynde skiver ligger jeg anrettet på det store kolde bord uden finner gæller ben Glinsende fortabt og appetitlig gør jeg alt for at glemme det hav der fødte mig en sjælløs krop af velsmag i en sauce af evig anger |