Selskab Og han gik ind i stuen og sagde dav allesammen og ingen sagde dav for der var ingen og han vidste han var alene og han satte sig ned imellem dem men ingen sagde noget til ham for der var ingen og han svarede på deres spørgsmål men de var enige og han ville forklare hvad han mente men han vidste ingen lyttede for de var der ikke og han skænkede op i deres glas og de skålede og drak og han vidste han var alene og de snakkede og smilte og han vidste det var venner klokken blev mange og de sagde godnat og han sagde godnat og han vidste at ingen gik for de havde ikke været der og han vidste at ingen var kommet |