|
SILENDE SOMMER Himmel en bløder, styrtregnen banker mod teltdugen som en desperatos, der giver slip på indestængt raseri, nu skal det ud, det er blind terrorisme at sende buldrende lyn mod sagesløse, øredøvende, bragende lysglimt, ladet med lyst til at skræmme livet af ubeskyttede sommergæster, hvad har vi gjort, der retfærdiggør denne harme fra himlen, hvem er du, der demonstrerer magt og brutalitet, jo, jeg er bange, når du truer med at sprænge teltdugen og sætte verden i flammer, kryber sammen mens jeg venter på det næste morderiske attack. . . . men så mister du pusten og regnen bliver igen til silende sommer. |