TÅREGAS 27. oktober 1981 Dansk Politi brugte i mandags for første gang tåregas. Formålet var at få en gruppe unge ud fra en forladt fabriksbygning, som de havde "besat" for at bruge den til ungdomshus. Vi står og hænger på et gadehjørne. Sparker til en flaske, en rude - en stodder. Skoletrætte og arbejdsløse smidt ud derhjemme af flimmerens døde lys. Bekymrer I jer om ungdommens problemer? - Tåregas! Rutana - den forladte fabrik ku' vi bruge som ungdomshus. Vores sted - vores eget sikke ting vi ku' lave! Slut med kedsomhed, hærværk og vold det må enhver da synes om. - Tåregas! Vi blev smidt ud af politi med knippelslag og vold. Og gulvene i huset blev brudt op for I var bange for at problemet skulle komme igen. Og I bekymrer jer om os? - Tåregas Men vi gi'r ikke op så let. En anden fabrik, som ingen bruger besætter vi for at slippe fri af gadehjørnernes smitte. Men hvad var jeres svar på ungdommens problem? - Tåregas! Kan I da ikke høre det kun er et råb om hjælp. Vi mærker den afgrund I andre ikke ser. Giv os en stemme og lad os blive hørt I løser ikke ungdommens problemer med vold. - Og Tåregas! |