|
Vorupør 12. august 2015 Tæppet Et fløjlstykt tæppe af hjelm og græs knækker i kanten ved klinten. Udhulet af vinterstorme får det tæppet til at hænge i laser.v Store stykker brækker af og lægger sig som tuer på skråningen, venter på den næste stormflod. Så langt øjet rækker løber den flossede kant, tegner klitternes form som en grafisk kurve, partituret til en klitternes sonate. Kalligraferet med den brede pensel det er udhængets sorte skygge på skråningens sand, den tegner den bugtede linje smukkere end nogen skrift. Fortæller om fortidens sandflugt over bondens marker, om fremsynede bønders tilplantning og naturens gavmilde gaver Fløjstæppet bølger ind over land foreviger de vandrende klitter et øjebliksbillede af klitternes form netop, da klitten blev tæmmet og tæppet blev skabt. Men ude ved kysten bliver evigheden brudt af underminerende kræfter og det hele fortælles med sikker hånd i en kaligraferet sonate. |