FORSIDE
MANUSKRIPTER
DIGTE
Vorupør 12. august 2015

Tæppet

Et fløjlstykt tæppe
af hjelm og græs
knækker i kanten ved klinten.
Udhulet af vinterstorme
får det tæppet til at
hænge i laser.v Store stykker brækker af
og lægger sig som tuer
på skråningen,
venter på den næste stormflod.

Så langt øjet rækker
løber den flossede kant,
tegner klitternes form
som en grafisk kurve,
partituret til en
klitternes sonate.

Kalligraferet med
den brede pensel
det er udhængets
sorte skygge på
skråningens sand,
den tegner den bugtede linje
smukkere end nogen skrift.
Fortæller om fortidens
sandflugt over bondens marker,
om fremsynede
bønders tilplantning og
naturens gavmilde gaver

Fløjstæppet bølger
ind over land foreviger
de vandrende klitter
et øjebliksbillede
af klitternes form
netop, da klitten
blev tæmmet og tæppet
blev skabt.

Men ude ved kysten
bliver evigheden brudt
af underminerende kræfter
og det hele fortælles
med sikker hånd
i en kaligraferet sonate.