|
Han ventede Han ventede på hende hvor muren mødtes og han vidste hun ikke kom og han ventede hende ikke og hun kom ikke og han gik ind i et evigt hus for at vente og han vidste hun fulgte efter og han vidste hun ikke var kommet og han ventede hende ikke og han tog skoene af og dansede mellem søjler og han vidste hun var væk og han ville ikke vente og han vidste hun ville komme og han trådte ud i natten og blev blændet og han vidste det var hende han havde ventet så længe og han vidste hun ikke kom og hun var ikke kommet og hun stod i mørket og var marmorsort og han så det var hende og hun var der ikke og hans læber frøs fast. |