|
VESTERHAV Først sand i munden så skum på benene jeg er på vej mod havet Vesterhavet i stormvejr Hele stranden har den spist trappen ned ad skrænten har fødderne i vand hvor det dog bruser og bølger kælver så langt jeg kan se for sand og skum og blæst. Molen der igår var spejlblanke sten klippestykker hulter til bulter som netop læsset af er idag en skumklædt bunke affaldssne som smidt ved Bellevue når vejene blev fejet for den sidste sodplettede sne og islagsgrus Hvad vinden kan gøre når sandet ligger løst og vandspejlet længes efter krusning det er hverdagskost for folk ved havet men ikke en bybo for hvem natur er planter i potter Og sikke en musik med dybe toner skarpe skud og en rislen når den trækker sig tilbage fra renvaskede rullesten øverst ved klinten Du brusende hav en revle derude en bremme af hvidt som fråde om munden på en hest i gallop Men her er ingen vinder kun buldrende kræfter i en kaskade så musikalsk stopper den aldrig? Jovist imorgen igen er alt som det plejer eller dagen derpå sådan er det så vidunderligt Vesterhavet hver eneste dag er ny aldrig lærer du det helt at kende |