|
Bare en Bro ET BILLEDE
Nederst grønt og vådt som en græsplæne i regnvejr, det drypper hver gang en bølge har slikket den saftige belægning igen og igen, den ser ud til at nyde det. Det er alger der klæber til den sorte stolpe, så våd den er. Som levende trævler for enden af stolpen følger de bølgernes rytme op og ned, og over dem hvide prikker af mikroskopiske skaldyr, de har affundet sig med kun at få vand, når det blæser. Lysende hvide alle med samme afstand, som har de aftalt at dele territoriet retfærdigt og solidarisk, ingen konkurrence om at få mest plads et tæppe af sort stolpe med et mønster af utallige hvide skaller, så nøjsomme de er, kun her kan de leve mellem oversvømmelse og udtørring. Det er muslingernes betingelse, at vand skal de have, men ikke for meget, så højere oppe er der ingen, kun stolpens træværk næsten sort af ældre, døde alger, som er den imprægneret, hvor vandet nåede i en storm. Så slipper også de og blotter det lyse, blege træværk, så tyk den er stolpen, kvadratisk 12' tommer der holdes på plads af lægter på kryds og på langs, det er en badebro. Udskåret på langs af mægtige stammer, gravet ned i havbunden, nej hav er det ikke så tæt på land, men nedgravet er de og boltet fast til kryds og rem urokkelig stabil trods vind og vejr. Trods tid og trin, jo der er trængsel på broen idag, små trippende fødder, behårede arme og lakerede negle. Med ring i øret og vind i håret, hen ad broens brædder går de og løber i slippers og badesko, tørre den ene vej og våde den anden, et kaotisk virvar af spor, der forandres som væden fordamper. Og nye kommer til, for det er varmt, og solen skinner. På hvert eneste brædt er skruet fast en blanklysende metalplade med et indgraveret navn: Ulla Bækmand. Fod-Anette. Men også butikker og selskaber Hotel Gilleleje Strand, Rema 1000 de har fået fire skilte, andre er mere beskedne. Dykkerklubben har også en og købmanden er med i den lange række af donorer, der bliver æret med mindeplader. Og der lige der foran min næse en hvirvlende kulørt tøjdug som ikke aner hvad vinden egentlig har i sinde, men blander rødt med gult i et flammende kaotisk forsøg på at komme fri, men forgæves, livredderens advarselsflag er bundet til en stang, der villigt bøjer sig som vimplen blæser. Et øjeblik slapper vimplen af men kun et øjeblik, så er den igang igen basker og vifter og slår sig i tøjret, som skal den endelig ikke være et genkendeligt signal, men en dynamisk kunstnerisk installation, en tilfældighedsfanfare der lover fest i gaden. Sommeren er kommet til Gilleleje. Gilleleje juli 2021 mb
|