|
Hos Heinesen ET BILLEDE
Et billede. Et billede af Þórhildur som kaldes Margrethe i færøsk nationaldragt, der får ild på sin cigaret af William med Ingenio et arti på brystet, den højeste udnævnelse der gives en dansk kunstner, jo Heinesen fik den for sit virke som forfatter og Margrethe skrev i den gæstebog, som nu stolt vises frem af William Heinesens søn i Mindestuen for sin far. Stuerne er spækket med minder fra den tid faderen boede og arbejdede i huset, bøgerne oversat til utallige sprog og malerier og klip og korsstingsbroderi lavet efter hans malerier, rummene syder af tiden, hvor den beskedne far var tilstede, nu er hans ansigtstræk støbt i bronze, en buste i dobbelt størrelse så vellignende og karakterfuld, men også ydmyg og bly, han ville nok aldrig have brudt sig om at blive genskabt så klingende gedigen og beundret som nu af hans søn, der stolt viser rundt. Et kunstnergen har han arvet, for også han er en værdsat maler, kom i lære som møbelnedker, så på Kunstakademiet hos professor Leergaard ak ja, det var en anden tid, dengang var der plads for talentet til at gro og kunstneren at blive mester, og det er han blevet Zacharias Heinesen. En datter bor i London fik trillinger som besøger deres bedstefar, hun er designer og bakker faderen op, når han levendegør deres far og bedstefar i mindestuerne. Og på atelieret hvor han dagligt blander farver og maler i sin særegne hemmlighedfulde stil de skønneste indtryk af natur og mennesker. Hans beskedenhed gør, at han aldrig konkretiserer eller konkluderer i sit maleri, men altid lader fantasien få lov at gøre billedet færdigt, han er en antydningens mester, så sløret det er aldrig den den absolitte sandhed, men altid en antydet, for ingen har ret til at bestemme eller påstå hvad sandheden er, men alle har lov at nærme sig, forestille sig og skabe sin egen. Sådan er det alt for sjældent med fotografi, der er det svært at antyde og sandheden umiskendelig, som da Wilian Heinesen strøg en tændstik og gav ild til Danmarks Dronning. Thorshavn september 2021
|