FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
Novelle 2019


Anna

Åh nej nu ringer den igen. Øverst oppe på klippen har hun sat sig med udsigt over havet solen er højrød og lysende spejler den sig i vandet det er her hun er mest alene. En tyk hvid sweater har hun på og solbriller i panden det er hårdt at skulle være glad og veloplagt hele dagen. Tager sin mobiltelefon frem af skuldertasken ser hvem det er trykker kamera og kigger på billedet hun vælger alligevel ikke at tage. Det bliver køligt og hun trækker benene op under sig er fyldt 38 og har bare tær i sneakers de hvide det er de hvide sneakers hun har på.
Gennem tynde skylag bryder glødende stråler fra solen før den forsvinder de sidste idag. Jo vist er det dejligt så dejligt at have børn men anstrengende og at have en mand men skilsmisse overvejer hun aldrig. Hun elsker ham det gør hun og siger det tit selvom han aldrig siger det til hende jo når hun spørger om han elsker hende så siger han
Ja min elskede det ved du da
Nu ringer den igen men hun tager den ikke ser bare hvem det er og forestiller sig hvordan det må være ikke at høre til. Det forestiller hun sig hvordan det mon føles ikke at have nogen at høre til men være som lige nu alene med verden alene det giver et sug i maven fordi tanken slet ikke er så ubehagelig. Det er derfor det giver et sug i maven fordi ordet fri basker rundt i hendes tanker jagtet af ordet svigt så træt hun bliver af altid at skulle høre sin egen stemme også når det kun er tanker der taler
åh kan jeg da ikke bare nyde øjeblikket
Hun synker den klump der har sat sig i halsen og forbander de tanker der kæmper i hovedet og slukker så mobiltelefonen. Det er mobiltelefonen hun slukker
kunne jeg dog bare også slukke tankerne
Jo jo vist elsker hun sin mand og sine piger men det er som om de suger al kraften ud af hende så hun aldrig får lov at være
ja hvem er det jeg ikke får lov at være
Hendes mand elsker at hun er som hun plejer at han kan regne med hende og ved hvad hun vil sige og hvad hun vil gøre og hvordan hun vil reagere og det samme med pigerne de vil helst have den mor de kender som hele tiden holder øje og snakker højt og siger det samme igen og igen finder på og fortæller hvad de skal gøre og roser dem ustandselig om hun altid er ærlig betyder ikke noget. Det betyder ikke noget om hun er ærlig bare hun er omsorgsfuld hjælpsom og overdådig veloplagt det er så trygt hun tørrer en tåre væk det må være vinden.
En affære har hun haft kort og stormfuldt og han var en mand en mand der turde kigge hende i øjnene og give et kram der kunne mærkes. Ikke forelsket var hun slet ikke men forført af maskulint begær og dominerende selvtillid himmelsk havde det været men ligeså spændende at holde det hemmeligt. Den komedie nød hun at spille og familien nød hendes smittende glæde ved livet hun lyste op og virkede så ærlig så oprigtig og det var som et iskoldt styrtebad da romancen var slut at hendes mand bad hende igen tage sig en elsker. Aldrig havde han bedt hende være ærlig eller betro sig til ham for kvinden han giftede sig med og elskede var netop hende Anna og rollen som utro med en skjult hemmelighed passede perfekt. De få gange hvor hun gik til bekendelse havde hun drukket og hendes mand slog det hen som fuldemandssnak den eneste gang hun virkelig følte benene blive sparket væk under sig var engang i kirken.

Hun sang i kor elskede at synge og synge højt og være del at et fællesskab hvor hun blev beundret for sin smukke stemme og en aften om ugen havde passet fint men så var det de skulle optræde i kirken og havde fået en operasanger til at øve med dem og han var altså ubehagelig. Det var en Love Song hun skulle synge men det gik helt galt operasangeren blev mere og mere irriteret fordi hun sang så højt og det lød så skinger. Sprudlende og glad lød det men det var slet ikke hvad han ville have og så gjorde han grin med hendes svingende armbevægelser og simulerede langrend på ski.
Love is the Key we must trust
sang han demonstrativt følsomt og lagde en hånd på hendes mave og den anden på hendes bryst for at vise hvordan vejrtrækningen skulle være.
Truth is the Flame the Lesson we must learn
jamen forstår du hvad det betyder
Så en hånd på hendes kæbe for at få den til at slappe af og kinderne klemte han og hele tiden var det noget nyt der skulle rettes igen og igen skulle hun synge den samme linje
Love is the opening Door
Tålmodigt forsøgte han at få det til at lyde som om hun mente det hun sang
det er ikke munden der skal synge det er dig
og så satte han pegefingeren på hendes pande hun følte det som et elektrisk stød. Så tog han begge hendes hænder i sine og så på hende han så på hende med et blik som kiggede han lige igennem hende og fokuserede på et punkt derinde bagved og sagde så dæmpet at ingen andre hørte det
hvad er du bange for
Fuldstændig stiv som forstenet blev hun kunne ikke engang trække hænderne til sig men da hun mærkede øjnene blive fugtige og halsen krympe sig sammen så gik hun. Samlede frakke og taske og med tårerne løbende gik hun ned gennem kirken ud væk og kom ikke igen heller ikke til koncerten.
Han var gået alt for vidt i sin berøring det havde grænset til det pinlige som han havde opført sig sådan havde hun det. Hendes blufærdighedsgrænse var overskredet og det var så det. Den sag skulle glemmes og det blev den så glemt indtil nu alene på klipperne efter adskillige år.
Gennemskuet det var det hun var blevet han havde gennemskuet hende kigget ind bag forhænget og talt til den nøgne kvinde det var derfor hun rystende chokeret var gået fordi han havde talt til hendes nøgenhed og ikke til hende. Han havde set ikke hende men en bange nøgen kvinde derinde og hende havde han givet eksistens. Hun fandtes.
Og det er mig tænkte Anna mig bange
bange jeg
For 10 år siden var hendes far død og det havde været en lettelse for deres forhold var efterhånden blevet noget anstrengt. Blandt sine søskende havde hun været farmands yngling altid forkælede han hende viste hende opmærksomhed og gav hende oplevelser og altid fik hun hvad hun ville have. Men som teenager blev hun småirriteret over hans nærgående opvartning og ustandselige tilbud var efterhånden godt træt af hans veloplagte smilende adfærd og optimistiske snak og holdt helt bevidst da hun var flyttet hjemmefra en distance til ham. Lidt bedre blev det da hun selv havde stiftet familie men han var stadig påtrængende og ville ustandselig blande sig i hvordan hun skulle opdrage sine børn og leve sit liv og så ville han løse hendes problemer. Han var den perfekte problemknuser men da hun aldrig fortalte om nogen problemer var problemerne efterhånden til hendes irritation blevet nogle han fandt på. Klæbende blandede han sig i hendes privatliv tilsidst havde hun grædende råbt i telefonen
Jeg er altså en god mor. Jeg er altså en god mor
Så afbrød hun forbindelsen og siden talte de ikke sammen men så var han død gudskelov. Gudskelov han var død. Sin mor kunne hun tilgive hendes grænseoverskridende bemærkninger og næsegruse beundring for sigersøn og børnebørn. Hendes mor kunne tillade sig alt for hun var jo bare hendes mor bare en mor det var det hun var. Sin far forgudede hun og da han ikke kunne leve op til det billede hun havde af ham skabte hun kriser der dokumenterede at han var så langt fra guddommelig snarere djævelsk i sin manipulerende påtrængenhed. Det var det han var blevet hendes far en djævel.
Hun tørrer tårerne væk og begriber ikke hvorfor hun græder hvorfor lige nu og her på toppen af klippen i stilhed mens solen går ned. Som i silhuet går en ældre kvinde tur med sin hund langs vandet så op ad stien forbi klippen hvor hun sidder Anna. Hunden standser og lægger hovedet på skrå mens konen hilser et stilfærdigt
Godaften
men Anna lukker øjnene og reagerer ikke
Er det frihed tænker hun at holde mund og lukke sig inde eller lukke sig ude
som er hun i en anden verden sin egen verden derude. Frihed er det at forlade verden og vågne op i en ny hvor intet er som det plejer og hun en anden. Længe sidder hun med lukkede øjne og forestiller sig Frihedens Verden. Der er ingen ord kun naturens egne lyde findes som svag musik træernes raslen med bladene bølgernes rytmiske brusen her er ingen fugle kun kvidren fra buskene og ingen mennesker er her kun skikkelser og hun vil selv være en skikkelse fri for ansvar pligt og tanker. I en verden af frihed er der intet at miste intet savn eller sorg intet at skulle leve op til eller holde øje med ingen krav om præstation men en overdådig usagt accept en tilstand af befrielse et lettelsens suk fra drivende skyer. En sukkenes tåge ligger overalt og fjerner enhver erindring fra den anden verden for i Friheden findes ingen minder ingen fortid og ingen fremtid kun et uendelighedens nu.
Det er da solen slipper sit tag i de fjerne mørke klipper at en besynderlig fornemmelse breder sig i kroppen som en ukendt befrielse en total kapitulation der overtager viljen og kroppen og gør hende til en sanseløs søvngænger uden for tid og sted alene og fri. En syret oplevelse for hun er ude af stand til at reagere føler hverken frygt eller glæde men lader kroppen adlyde blindt hvad den bliver beordret hun følger bare med. Det er som om nogen har taget hende til sig eller noget for det er intet menneske og intet sted men en tilstand. Som en besættelse er det. En frihed så uendelig og omfattende og uden at ane hvor stemmen kommer fra hører hun sig selv sige højt
Tag mig med
Kroppen rejser sig og går ned ad klipperne ned mod vandet.

Ingen kunne mærke noget på hende da hun kom hjem pigerne var på vej i seng og havde hygget sig og manden sød som altid spurgte til om det havde været en god tur men hørte ikke efter da hun fortalte det hun plejede at sige når hun havde gået aftentur hvor fin en solnedgang det havde været men også om hvad de skulle lave i morgen og hvem hun skulle huske at ringe til og så lagde hun sig i sofaen og lod tankerne om frihed flyve væk. Det ærgrede hende at hun ikke havde taget et billede af solnedgangen til at lægge på sin Facebookside nu hun skrev hvor smuk den havde været.
Næste aften var Anna på sin tur ved solnedgang mere målrettet gik direkte op på klippen lukkede øjnene og forestillede sig sin anden verden. Hun elskede sin mand det gjorde hun da men selvfølgelig ikke som da hun var forelsket. Straks hun så ham havde hun tænkt at ham ville hun have og så havde hun forført ham det var ikke så svært selvom han havde en kæreste allerede. Himmelråbende besat havde hun været af tanken om at han skulle være hendes og det blev han stort bryllup viet i kirke det var som det skulle være og hun var lykkelig og han med for Anna var præcis den kvinde han ønskede sig sådan var det eller sådan blev det og han var godt tilfreds og pigerne kom hurtigt. Da de uden at have planlagt det fik den første kunne de lige så godt få en mere og det fik de så og begge var de elsket af både far og mor som børn nu er. Og pigerne elskede deres forældre mest deres far han var så nem og forlangte aldrig noget men lod dem selv gøre hvad de ville han var så impulsiv og nem at lege med og så barnlig kunne finde på de sjoveste ting de sammen lavede. Byggede hule højt oppe i et træ eller tændte bål og lavede snobrød på terrassen. Bare dem.
I ved at mor elsker jer sagde Anna og så skulle de hver give hende et kys med far var det anderledes han kunne godt sige godnat uden at skulle kysse. Når Anna snakkede kærlighed med veninderne var det altid om sexliv eller utroskab og om at være forelsket eller have været forelsket hvis nogen klynkede over ikke at blive elsket længere eller bare nok så fik Anna hurtigt samtalen drejet hen på noget positivt og uproblematisk eller hun sagde noget sjovt de alle kunne grine af. Om hun havde elsket sin far ja det var derfor hun hadede ham. Anna endte med at hade sin far fordi han ikke elskede hende som hun ville elskes for Anna var det tillidsbrud ikke at ville acceptere hende som hun var for hun var trods alt havde hun tit fortalt ham hans kødelige datter.

På klippen med lukkede øjne den aften ved solnedgang tænkte hun på kærligheden om hun nogensinde havde elsket sådan rigtigt for alvor. Forelsket havde hun været men var det nu også kærlighed at ville have et andet menneske. Hun havde været besat af tanken om at få ham men da først hun havde fået ham så ville hun også bruge ham og beholde ham sørgede for at holde ham fast og krævede troskab. Jaloux var hun og hvis han kom for tæt på andre kvinder så sørgede hun for at stille sig i vejen og holde øje. At han aldrig sagde
jeg elsker dig
generede hende men med årene havde hun vænnet sig til det blot forventede hun af ham at han sagde ja når hun spurgte
elsker du mig
Ordene var blevet den lim der fik familien til at hænge sammen hun sagde det ofte til pigerne og altid når de gik eller kom og fik et kys ordene var blevet som en trylleformular der erstattede tidligere tiders religiøse lovprisning aftenbøn og Gudskelov blot var Gud erstattet med Anna nu var det hende der skulle lovprises
jeg elsker dig
Men med tiden blev det som med så meget andet til en vane betydningen blev glemt det blev en floskel som Gudfrimigvel.
Hun sad på klippen med benene trukket op under sig og kiggede mod en stadigt rødere sol der spejlede sig i det småkrusende vand og tænkte på kærligheden men hver gang hun nærmede sig forsvandt den. Det var som legede den skjul hvis ikke den gemte sig i ordene eller jalousien så måtte den da være i erotikken og deres sexliv var godt nok. Hun ville det mere end ham hun ville det vildere end ham altid var han villig til at opfylde hendes ønsker men i samme øjeblik han havde fået udløsning og hun sæd på maven så tog han kluden tørrede op efter sig og lagde sig til at sove og hvis hun rørte ved ham rystede han hende væk. Efterspil var der ikke noget af men forspillet var fint han vidste hvad hun kunne lide og det fik hun og når hun var klar trængte han ind i hende gjorde sig færdig og at det var onsdag og lørdag for det meste var ingen regel blot en vane og hun tænkte der på klippen da den nedgående sol spejlede sig i havet om sex var kærlighed.
Begær var en fysisk lyst et kroppens behov for orgasme og sex en parringsakt udløst af dyrisk behov for at eje et andet menneske eller tilhøre et andet menneske. Det var sædcellens behov for at blive omsluttet af ægget og æggets behov for at blive befrugtet det var vel ikke kærlighed. Forelskelse og jalousi og sex og yngelpleje var forplantningsstrategi og ikke kærlighed. Men hvad med ømhed var det i ømhed at kærligheden skulle findes i medfølelse og medlidenhed og trøst.
Det er netop da solen slikker horisonten på vej bag klippebremmen derovre at hun rammes igen af den ubeskrivelige følelse af klarsyn som forlader hun tanken og bliver til krop som et sus af frihed er den fornemmelsen. Uden for tid og sted i en anden verden ænser hun ikke damen med hunden der går sin vante aftentur hører ikke skikkelsernes fjerne stemmer men føler varme i øjenlågene fra solens sidste stråler nej kærlighed findes ikke. I Frihedens Verden er det ikke en pligt at du skal elske dine børn eller vogte på din mand der skal du ikke eje et andet menneske eller være en andens ejendom. I Frihedens Verden er der ingen pagt mellem mennesker intet krav om troskab. Fra i Annas verden at være en illusion holdt kunstigt i live af dogmer og regler er kærligheden ikke eksisterende i frihedens og som i en åbenbaring ser hun at Frihedens Verden er et paradis. Det er Paradis som beskrevet i biblen det findes altså det land hun forestiller sig det er Paradisets Have hun har besøgt og er vendt tilbage til. Hun rejser sig som i søvne tager sin taske over skulderen og går over klipperne ned mod vandet.

Ingen kan mærke noget på hende da hun kommer hjem.
Var det en god tur
spørger hendes mand og hun fortæller glad en plausibel historie om hvor smuk en solnedgang det var. Pigerne sover hos en veninde og da han foreslår de går i biffen siger hun ja og gør sig i stand men foran spejlet med mascaraen i hånden lukker hun øjnene så det ikke bliver til noget med den mascara ikke den aften.
Midt under filmen læner hun sig umotiveret ind mod ham og hvisker
elsker du mig
Han tager hendes hånd giver den et klem og siger
ja det gør jeg da
Sille betroede sine veninder og Anna var en af dem at hun skulle skilles. Det havde stået på længe at skilsmisse var en mulighed men der var deres søn ja nu fyldte han snart 12 og brød sig ikke om at skulle vælge mellem far eller mor hvem han ville bo hos. Han var nok tilbøjelig til at vælge ikke at skuffe sin mor og bo hos hende det meste af tiden på den anden side ville han også gerne passe sig selv og det kunne han bedre hos sin far. Sille var grædefærdig ved tanken om at skulle miste ham og hun gjorde alt for at fortælle ham hvor meget hun ville komme til at savne ham hvis han ikke boede hos hende. At manden flyttede var ikke det tragiske men at han havde fundet en en anden og været hemmeligt sammen med hende i mere end et år det var sårende og utilgiveligt og så alle de løgne.
Sådan en vatpik sagde Ilse og det fik Sille til at forsvare sin mand som hun stadig elskede.
Hvem er det kender vi hende hvad hedder hun
og Sille blev trøstet og rost for at tage det så pænt men i pausen der fulgte en længere pause kom det overlagt fra Anna
åh gid det var mig
og blev der om muligt endnu mere stille.
Hvad siger du
spørgsmålet var ladet med oprigtig forargelse men Anna holdt stand og gentog
åh gid det var mig der skulle skilles
Nej søde Anna hvad er det dog du siger
alle stirrede de fulde af skepsis på klampklare Anna som sagde
Kærlighed findes ikke
Det var med en uforsonlig mine at hun kiggede dem i øjnene en efter en mens de ventede på fortsættelsen
Kærlighed er en illusion et blufnummer
forargelsen bredte sig ingen sympatiserede med Anna det var en underlig måde syntes de at trøste Sille på det blev Ilse der skar igennem
Du må have drukket
og så grinte hun højt som Anna plejede når noget skulle bagatelliseres og også Anna grinede
Ja det var da bare i sjov
løftede sit glas skålede med Ilse og alle slappede de af og også Silles skilsmisse blev ryddet af bordet med et skulderklap
Det skal nok gå trøstede de og Anna var igen den de kendte kæk hurtig og snaksalig.

Men for Anna var det ikke så nemt at komme hjem for helt slået ud var drømmen om Paradis ikke Gudskelov hverken Anders eller pigerne opdagede noget
mor hvorfor lukker du øjnene når du kigger i spejlet
Det gør jeg da ikke
Hendes vante rollespil var begyndt at krakelere og det blev som dagene gik sværere og sværere med mellemrum forbandede hun de kætterske tanker og så alligevel en aften blev klippen så stor en fristelse at hun måtte derop. Satte sig ved solnedgang på det øverste fremspring med benene trukket ind under sig slukkede sin mobiltelefon og gav slip
jeg er klar
Og så lukkede hun øjnene og bredte armene ud til siden med håndfladerne vendt mod himlen.
Jeg er parat
Som en brise af åbenbaring kom de til hende tankerne om Paradisets Have hvor friheden fandtes og hun indså at drømmen om frihed var blevet til troen på Paradis og det undrede hende for troende var hun jo ikke altså ikke for alvor. Troede hun virkelig på Paradisets Have at det var Gud der havde skabt de første mennesker og så tænkte hun på hvordan hun selv var blevet skabt. Hvorfor det lige var blevet hende
Tusinde millioner sædceller af forskelligt køn havde været ude i et dramatisk væddeløb om at komme først. De svage forkryblede var sakket bagud eller gået den gale vej mens hurtigsvømmerne og de heldige dannede fortrop drenge og piger nogle rødhårede andre med flyveører adskillige nåede frem til det store dvaske æg de pressede og pressede for at bryde cellevæggen men kun en enkelt var det lykkedes for og det blev så til hende Anna et mirakel sådan var det. Mirakel og tilfælde. Hun var skabt ved et tilfælde det var et tilfælde at det blev hende.
At hun lignede sin far og derfor forgudede ham var ikke noget tilfælde sådan var det men at det netop var ham der skulle dø var vel et tilfældigt uheld. Han havde brækket benet ved at fald fra en stige det var bare et uheld men at der gik stafylokokker i såret var da heller ikke meningen det sagde de da på hospitalet at det statistisk var uhyre sjældent men ikke skyldtes noget andet end en tilfældighed. Benet blev amputeret og han kom sig aldrig sådan var det en række uheld efter hinanden blev hans skæbne.
Skæbne. Og Anna tænkte skæbne om hendes skæbne også var en række af tilfældige hændelser eller om den fandtes som friheden i en verden uden tid og sted. Hun fik denne uudsigelige adgang til det åndelige som ikke var tro og mening men føltes som et sus som blev hun løftet ud af tanken og ind i en tilstand af væren. Hun var bare kroppen i et uendeligt rum af eksistens større end frihed og det var skæbne.
Her fandtes alle skæbner et sandt mylder af fostre nyfødte børn og gamle alle var de som de var og som de ville blive og intet kunne ændres når først det var besluttet. Nej det er det forkerte ord for besluttet bliver skæbnen ikke den bliver skabt. Hvert enkelt befrugtet æg bliver ved undfangelsen tildelt en skæbne som ikke kan byttes eller ændres og som altid for jordiske er hemmelig ingen kender sin skæbne før den viser sig.
Skæbneland kun i skæbneland kan jeg møde min skæbne tænker Anna åbner øjnene og ser solen nærme sig horisontens tågede bremme af land på den anden side havet. Lidt mere vind er der idag og bølgerne pisker klipperne blanke nu synker den solen mod horisonten det ser hun og hun ser det er smukt. Og da hun former ordene
tak skæbne
er det som bliver hun fyldt med en taknemmelighed hun ikke kender til. Et sus af vellyst og åndelig omfavnelse det er selve lykken der fylder hende og bærer hende hjem. Ikke det jordiske men det hinsides hvor taknemmeligheden holder til og det er Skæbneland. Her er ingen fortrydelse eller protest ingen manipulation løgn eller snyd  ingen skyld eller straf kun accept og taknemmelighed. I Skæbneland findes ingen retfærdighed eller belønning ingen skabning har gjort sig fortjent til sin skæbne.
Hun ser det og hun ser det er smukt solens glødende skær i skyerne. Tager tasken på skulderen rejser sig og går ned mod havet tankeløs og da hun står på den yderste våde klippe hører hun sig selv som i søvne sige til bølgerne
ja jeg er taknemmelig.

Da Anna kom hjem var hun som hun plejede og ingen mærkede noget Anders spurgte om det havde været en smuk solnedgang og hun fortalte glad at det havde blæst mere end ellers og at det havde været en dejlig tur men da pigerne kyssede hende godnat kunne hun skimte det mirakel der var skyld i deres eksistens sådan havde hun aldrig set dem før og ordene
jeg elsker dig blev underligt tomme men det blev ulykken der gav det hele mening.
Preben afdelingschef i det reklamebureau hvor hun var freelance ansat havde inviteret alle medarbejdere på weekend otte var de og halvdelen freelancere der som Anna fik opgaver i ny og næ men alligevel betragtet som del af afdelingen og dermed fællesskabet og Preben havde gjort det til en tradition en gang om året at mødes en weekend og snakke strategi under hyggelige forhold. Alle havde afsat tid og glædede sig også Sille hun var som Anna freelance tilknyttet afdelingen og lå stadig i skilsmisseforhandlinger med sin mand selvom han havde droppet sin elskerinde eller hun ham og han var nu i London på ubestemt tid. Hytten de var indkvarteret i havde pejsestue åbent køkken i stuen og soveværelser ovenpå. Anna og Sille sov sammen Preben havde sit eget værelse der var lavt til loftet skrå vægge og en smal stejl trappe der snoede sig ned i stuen så hyggeligt det var og efter middagen blev der tændt op i pejsen og der blev snakket Preben sørgede for at alle kom til orde og alt kunne siges ros kritik forslag kommentarer.
På et tidspunkt klokken er vel tæt på 22 vil Preben hente noget på sit værelse og med hænderne fulde på vej ned ad trappen snubler han. Trappen ligger hen i mørke lys var der men det er ikke tændt alle vender de sig da de hører et dumpt bump og ser Preben ligge med hovedet nedad og blodet løbende helt slap. Øjnene stirrer lige ud i luften armene forvredne og benene slappe de styrter til bærer ham ned på gulvet Anna klapper ham på kinden men det får bare hovedet til at dingle det skræmmer hende at han er livsløs.
Ring efter en ambulance en af jer siger hun
og så tager hun hans puls men kan ikke mærke noget klemmer hans hånd hun er rolig og fattet de andre febrile Henrik ryster på hånden da han taster et nummer og fortæller at Preben er livløs og har slået hul i hovedet det er en jernstolpe for enden af trappen han har ramt og så kommer en læge til telefonen og giver klare instrukser
sæt din ene hånd på brystkassen og tryk med begge hænder du skal trykke kraftigt 30 gange når jeg siger tryk
ja ja siger Anna der har fået telefonen tættere på
tryk og tryk og tryk følg min rytme og det skal være hårdt
ja siger Anna som ligger på knæ ved siden af Preben. Sille står ved to af drengene ovre i hjørnet med hænderne for munden bliver trøstet af en hånd på skulderen.
Tryk og tryk er der nogen reaktion
Anna slår Preben på kinden øjnene sejler der er ingen reaktion blodet på gulvet er ved at blive tørret op og en håndfuld køkkenrulle presset mod blødningen i tindingen. Anna bøjer hans blodige nakke bagover åbner hans mund presser sin mund mod hans og puster hans lunger op så brystkassen hæver sig. Det er totalt fremmed for hende men hun tænker ikke at det er mærkeligt hun tænker slet ikke handler bare med kroppen hun er kun krop og den adlyder med præcision.
Indtil ambulancen kommer giver Anna hjertemassage og kunstigt åndedræt men da den ankommer tredive minutter senere bliver Preben erklæret død. Redderne henter en ligpose lægger Preben i den og lyner op. Trækker lynlåsen op bærer ham ud på en båre og spørger Anna om hun vil køre med
ja selvføgelig siger Anna og sætter sig ind på forsædet.

Så kører de lige så langsomt den lange vej til hospitalet i Prebens hjemkommune ingen siger noget først da de er kørt er der nogen der ringer til Prebens kone og fortæller at hendes mand er død. Anna har blod på hænderne og under neglene hænderne er ømme af at trykke på brystet og blodet størknet mørkt er det blevet det har dryppet på blusen blodstænk det er virkeligt han døde nu er han død. Asfalten suser som et oplyst tæppe ind under bilen selv står ambulancen med Anna stille og redderen bag rattet sidder stille og ingenting bliver sagt.
Frihed spørger Anna hvad er frihed for dig
Redderen giver sig god tid
Det er at gøre hvad jeg har lyst til. Ikke at være bundet men slippe fri. At give slip
ja
Når der sker en ulykke og jeg er på vagt så bliver jeg tilkaldt men jeg ved aldrig på forhånd hvornår så jeg skal hele tiden være parat. Jeg starter ambulancen og i samme øjeblik jeg på radioen får besked på hvad der er sket giver jeg slip på alt andet kun det at redde fylder mig. Det giver et sus
ja
At være så koncentreret det er som om jeg flyder eller svæver som om kroppen er helt sin egen den har en mission og det skal gå stærkt
ja
Frihed at være god til noget og så gøre kun det og give slip på alt andet. At køre en hårdt såret med udrykning til hospitalet
ja
det er frihed for mig.
Anna virkede rolig og afbalanceret nærmest upåvirket og det skræmte hende men chaufføren undrede sig ikke han vidste godt at sådan var det
tror du på mirakler spurgte hun
Redderen smilede svagt og tøvede mærkede godt at hun stirrede intenst på ham for at få et svar det her var vigtigt.
Ja livet er da et mirakel
har du børn
tre mirakler smilede han
elsker du dem
sæfølgelig
siger du det også til dem
aldrig
jamen skal de ikke have det at vide
Det ved de da det er jo mine børn
og din kone
Hende elsker jeg og det ved hun godt så det behøver jeg ikke at sige
aldrig
Der er så mange andre måder at sige det på end med ord synes jeg
Røde prikker langt forude stod næsten stille mens få og hvide flossede mørket Anne ænsede det ikke men spurgte
Når frihed er at give slip kunne du så for at blive fri give slip på kone og børn
En let aggressiv tone var der i hendes spørgsmål og redderen var forberedt havde øvet krisesituationer på kursus og vidste at aggression var naturens våben mod fortvivlelse.
Nej aldrig. Jeg elsker dem jo
men hvad så med friheden
Frihed er ikke et enten eller. Jeg gør mig fri på arbejde for at kunne elske når jeg kommer hjem
så hjemme er du ikke fri
Han kastede et blik i bakspejlet som kiggede han på redderen der sad bag i med Preben i posen på båren og så gjorde han noget han ikke plejede eller havde lært på kursus han tog Annas hånd som ville han være fortrolig eller trøste eller bare sige at han var der med hende.
Anne klemte hans hånd og mærkede en nærhed hun ikke kendte. Så mærkeligt hun fik lyst til at give ham et kram men det ville selvfølgelig være upassende.
Hvor kører vi hen
Chaufføren fortalte roligt med den anden hånd på rattet hvor de skulle hen og hvad der ville ske men hun hørte ikke efter
tror du på Paradis
Hvem ved hvor vi kommer hen når vi dør
er det frihed at dø
Ja det kan du godt sige. At dø er jo at give slip
på livet ja og komme videre til friheden
Sikkert
men han fik aldrig sagt farvel skal man ikke det sige farvel når man skal dø
Det var jo en ulykke ingen vidste noget før det var for sent
jo skæbnen vidste det
Nå ja skæbnen ved alt
han kunne have tændt lyset på trappen
Længe kørte de uden at sige noget eller slippe hinandens hænder så spurgte Anna
Er du bange for døden
Ja når jeg skal redde et menneske der er tæt på at dø så er jeg bange for døden så gør jeg alt for at holde ham væk
nå ja
Vi er ikke gode venner jeg og døden. Når først han er kommet bryder han sig ikke om at være gået forgæves men heldigvis lykkes det ofte at genoplive den døde
jeg tror jeg så ham
ja og du var tæt på at redde hans liv
nej døden
Nå ham ja så du døden
nej men jeg mærkede han var der og jeg ville have ham til at gå men jeg kunne ikke jeg fik ondt i hænderne
du gjorde hvad du kunne
men ikke nok
Anna lagde hovedet på hans skulder og han holdt om hende.
Hun fik en klump i halsen men det var ikke fordi hun havde set døden eller Preben var død men fordi hun mærkede kærligheden.
Han blev så kold men jeg kunne ikke.

Der blev grædt ved begravelsen Anna havde solbriller på og en mørk kjole de var der allesammen og blomster var der et blomstrende bed fra dør til kiste og Prebens kone blev trøstet. Hun sagde noget ved kisten på grådens rand det hele var meget sørgeligt og Anna tænkte på turen i ambulancen og mærkede redderens arm om sin skulder. Anders var der også han syntes det var så synd for Prebens kone at det var sket så brat det måtte være forfærdeligt at få at vide på den måde så uretfærdigt og til Anna sagde han
godt vi stadig har hinanden
og Anna nikkede uden at smile.
Anders kunne godt i ugerne efter mærke det på Anna at hun blev mere tavs indelukket alvorlig der var ikke så mange kys og kram og store ord men heller ingen irettesættelse. Bekymret var han ikke hun skulle nok blive gamle Anna igen hans hjælpsomhed var påfaldende alt gjorde han for at vise forståelse og signalere harmoni.
Det går så fint kunne han sige med en arm om tavse Anna og det fik smilene frem og de bløde hænder.
Du er så stærk Anna du tager det så flot sagde de og så Anders i øjnene med et medfølende blik.
En skyfri aften gik Anna op på klippen og satte sig mobiltelefonen havde hun ladet ligge hjemme. Hun trak benene op under sig og så solen som så ofte før stor var den rød og som den spejlede sig i det vindstille vand stiheden var overvældende rummet fyldt af fjerne mågers skrig og spurves kvidren og den rolige takt af bølger der skyller op over sandet og trækker sig tilbage gennem knitrende rullesten det hele var så bekendt og solen så lys næsten blændende. Hun lukkede øjnene vendte håndfladerne mod himlen og kunne mærke suset som bar hende på vinger til en verden uden for tid og sted ikke en fysisk men en åndelig et sindets grænseland og hun følte sig tryg. Længe sad hun sådan mens solen gik ned men da hun igen åbnede sine øjne kunne hun ikke se. Med venstre øje kunne hun skelne lyst og mørkt og med højre var alting uskarpt og der hvor blikket faldt var der fuldstændig sløret umuligt at skelne hvad det var.
Det må være solen jeg har kigget for længe mod den lysende solskive tænkte hun og lukkede øjnene nogen med en hund gik forbi det kunne hun høre.
Hjemme igen måtte hun famle sig frem men hun kendte jo rummene og døren og ingen opdagede noget og ingen spurgte. Pigerne var i haven med Anders de spillede bold kunne hun skimte og så lagde hun sig i sofaen og lod være at tænde fjernsynet. Efter et par dage forsvandt den sidste rest af syn på begge øjne og Anna måtte erkende at hun var blevet blind.
Anders gik med hende til øjenlæge men undersøgelsen af det fysiske øje viste ikke noget unormalt nethinden var intakt pupillen reagerede som den skulle linsen var klar og velfungerende årsagen måtte være neurologisk så Anna blev sendt til specialist for at checke hvad man kunne checke om neurologisk kortslutning eller brist men intet anormalt blev fundet og da hun endte hos en psykolog og skulle berette om ulykken var sagen klar hun havde somatoform synsnedsættelse grundet PTSD altså posttraumatisk stresssyndrom der åbenbart havde givet sig udslag i akut manglende evne til at se. Eller det vil sige se kunne Anna godt hun kunne bare ikke opfatte hvad hun så.
Det forekommer omend sjældent ved tragiske hændelser at pårørende mister evnen fra den ene dag til den anden til at tale eller høre eller se. Lidelsen kan være forbigående men i hendes tilfælde blev den skønnet varig. Anna havde fået en diagnose og indstillede sig på at leve et liv som blind. Hver dag øvede hun sig i at færdes med stok køre bil kunne hun ikke eller cykle men gå ture kunne hun og så fik hun et oplæsningsprogram til sin computer. Høresansen blev skærpet men især evnen til at mærke. Hun kunne godt skelne mennesker fra hinanden måske var det duften måske lyden af deres trin hun kunne fornemme de nærmeste selv kaldte hun det for at mærke. Men hun mærkede også hvordan personen havde det og især havde i sinde hun kunne få det fysisk dårligt hvis en fremmed så fordømmende på hende eller hvis de sagde et men mente noget andet. Anders holdt fast ved at det bare var noget forbigående han brugte aldrig ordet blind men gerne PTSD som var psykologens diagnose og den lidelse kunne godt behandles med terapi.
Så vil du få synet tilbage
Det samme sagde veninderne som alle var utrolig opmærksom på Annas blindhed og hjalp alt det de kunne og tog hende med i byen. Ilse foreslog de splejsede til en tandemcykel med hjælpemotor så kunne Anna igen komme ud og se verden der var ingen grænser for venindernes hjælpsomhed. Selvom Anna ikke brød sig om alt de foreslog nænnede hun ikke at fortælle dem at det slet ikke var så slemt at være blind. Tværtimod Ray Charles blev blind da han som barn så sin bror drukne i badekarret og den blindhed må man sige der kun kom noget godt ud af.
Og præsten kontaktede hende han havde hørt om den forfærdelige skæbne hun havde fået og nu tilbød han en personligt samtale. Det foregik i kirken en formiddag han var i civil op i årene havde fløjsbukser og fodformede sko og en skjorte der stod åben i halsen. I tyve år havde han været sognet en god præst vellidt af alle og så bød han sig til når han hørte et sognebarn havde problemer. Han nød den tillid de havde til ham og elskede når de med løftet om at samtalen var fortrolig bekendte for ham personlige hemmeligheder for så kunne han altid have et glimt i øjet når han mødte dem i byen eller til gudstjeneste og det var han god til at få borgerne til at åbne sig for ham og altid pointerede han at han kun var talerør for Gud og alle samtaler sluttede med en bøn til Kristus om at løse den enkeltes problemer og nu altså også Annas. Men Anna åbnede sig ikke i stedet stillede hun spørgsmålet
mirakler findes det
Kristus gjorde vin til vand det var mirakuløst for den troende er der altid håb også om et mirakel
jeg tror det var et mirakel der gjorde mig blind
Nej Kristus ville aldrig straffe nogen med blindhed men det kan nok tænkes at du gennem bøn kan få miraklet til at ske at du får synet tilbage
men præsten kalder det en straf at være blind
nej nej straf er det ikke men dog et handicap at du nu er afskåret fra at se
ja, det er nu min skæbne
Skæbnen er i Guds hænder sket er sket og nu står Kristus parat til at åbenbare for dig et mirakel.
endnu et mirakel sagde Anna syrligt og det bekom ikke præsten vel
Lad os bede sammen
bede om hvad
Hun nærmest hviskede for sig selv men præsten hørte det godt.
Lad os bekende vor kristne tro og bede om syndernes forladelse
og takke skæbnen sagde Anna for at have slukket lyset.
Præsten skævede misbilligende til hende i den tro at hun ikke opdagede det men det gjorde hun. Så ham lige i øjnene og sagde med klar og høj stemme
jeg har set ind i Paradisets Have
Det var værre fat med Anna end præsten havde forestillet sig det ville blive tungt men ikke mindre interessant og han lagde en hånd på hendes hovede og i den anden holdt han et kors og så bad han Kristus om han ville give Anna et langt og godt liv og hvis det var muligt så også give hende synet tilbage så hun som andre kunne se igen.
Lad os bede sammen. Fadervor du som er i himlene helliget vorde dit navn komme dit rige ske din vilje som i himlen således også på jorden giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere og led os ikke i fristelse men fri os fra det onde thi dit er riget og magten og æren i evighed amen.
Fri mig fra det onde fri mig fra de onde gentog Anna og præsten afbrød hende
Gå trygt hjem Gud har hørt dig han våger over dig og så ses vi igen om en uge ikke
ja tak sagde Anna nu må vi se
Det var først da hun på vej ud havde ryggen til præsten at hun tillod sig at smile.

Da Anders kom hjem spurgte han hvordan samtalen var gået hvad præsten havde sagt
fri os fra de onde
Go pointe smilede Anders
dø om så det gælder
Anders tog det fra den muntre side og fortsatte syngende
Da er livet ej så svært
så holdt han om Anna og kyssede hende
Du er så stærk Anna det skal nok gå
døden ikke heller
Man var begyndt at snakke og snakken gik at Anna var blevet underlig. Hun sagde underlige ting nogle mente at hun var utilregnelig andre var mere forstående at hun ramt af blindhed havde fået et traume der burde behandles.
Veninderne var overstrømmende hjælpsomme hun kunne altid ringe hvis der var noget de kunne hjælpe med og ingen klagede over at hun så ofte havde slukket sin telefon og ikke reagerede på deres indtalte beskeder der altid sluttede med et
du ved vi elsker dig og du er så stærk Anna
Jamen det var da så sødt og omsorgsfuldt og hvad andet kunne de gøre. De følte virkelig med Anna og tænkte hun måtte have det forfærdeligt især i lyset af hvor livsglad hun havde været inden.
En dag de mødtes uden Anna snakkede de om hvad de dog kunne gøre for hende arrangere noget hvor hun kunne blive gamle Anna igen omend det kun var for en dag. Ilse foreslog et surpriseparty så skulle de samle alle vennerne og invitere Anna uden hun vidste noget der skulle være dækket op og pyntet og alle være glade kunne det ikke være sjovt
hvornår er det hun har fødselsdag
Sille foreslog en polterabent med besøg i en skønhedsklinik champagne i jacuzzi og mandestrip men de fleste ideer strandede på at det kun var sjovt for dem som kunne se
Hvad med en koncert
blindebuk running sushi
Nej så hellere en tjener på hver finger hofdamer lakajer guldkaret og rød løber dronning for en dag
Det bliver sjovt det gør vi
Den store dag oprandt alle forberedelser var gjort Anna skulle bare gøre sig klar til at blive hentet klokken 10 om morgenen så ville hun komme hjem igen klokken 10 om aftenen.
Vi vil så gerne give dig denne gave
og Anna vidste godt hvad det handlede om og sagde ja selvom en overraskelsernes dag i selskab med veninderne ikke lige var hvad hun havde mest lyst til. Så da morgenen kom satte hun sig foran spejlet og talte til sig selv med åbne øjne.
Nu gør du det til en stor dag du opfører dig pænt og kommer ikke med underlige udbrud nu henter du smilet frem og gør dem glade.
Og hun svarede
ja det skal jeg nok opføre mig pænt.

Første event var en motorcykeltur. Med lidt for stor styrthjælm og hænderne om maven på gutten der kørte og han kørte stærkt vinden susede hende om ørerne mærkede hun motorens rysten i benene og den kraftige kølige læder. Så dejligt det var at mærke farten og kræfterne og manden han var bred og larmen så kraftig at det var umuligt at sige noget men i rundkørslen sænkede han farten. For så at gasse op igen da det var lige ud og da han kørte ind til siden og stoppede stod pigerne parat og klappede det var lige foran skønhedsklinikken men først skulle alle have et knus også motorcyklisten.
Hvor er min stok
Tænk ikke på stok vi skal nok vise vej
og så blev hun ført ind i salonen hvor der var gjort klar til den store forskønnelse manicure aromaterapi enzympeeling nailart og løberødt Anna nød at mærke sin hud gennem en andens hænder. Og fodbad det var lækkert duftede af lavendel og vandet ganske lidt varmere end huden det føltes som havde fødderne fået fri og chremen var lun og hænderne bløde og pigerne vimsede om hende som kammerpiger og snakkede men kun til hinanden en fnisende summen af glæde og forventning.
Noget at drikke
økologisk lemonjuice og fersken skåret i både pyntet med pebermynte.
Men med til skønheden hørte også den rette parfyme og den skulle hun vælge selv lidt længere nede ad gaden. Hofdamerne viftede med dufte på pinde og Anna valgte en frisk og let som sommereng med stænk af kølig brise som blev købt og i rigelige mængder duppet på arme og bryst hals håndled og knæhaser. Alt fungerede som aftalt og Anna duftede så vidunderligt og lignede en prinsesse og det fortalte de hende og sådan følte hun sig glad og taknemmelig. Sagde ikke et ord og så ingen men hørte og mærkede alt.
Frokosten var succhi med ris og krydderier og hun skulle smage på det hele og vinen en kold muscat ikke for sød og brændevinen kinesisk. Restaurantens andre gæster kunne ikke undgå at bemærke det livlige optog og Anna opfattede enkelte replikker
Så smuk hun er hvor kan hun sagtens gad vide hvad de fejrer
ingen så at Anna var blind.
Blind tænkte Anna er det virkelig mig der er blind og så skålede de igen og der blev ringet efter en taxa nej to for de var otte og så blev Anna ført op i en lejlighed hvor endnu en overraskelse ventede. En ung studerende var for betaling blevet hyret til at smide tøjet og det gjorde han godt. Et efter et røg skjorte undertrøje strømper bukser mens han til kammerpigernes jubel improviserede forførende dans og da han så stod kun med underbukser på råbte de på mere og var ved at hyle af grin og det gjorde han så dansede splitternøgen for den blinde prinsesse.
Grebet af stemningen rejste Anna sig og begyndte også at danse og studenten smøg sin nøgne krop omkring Anna og hun mærkede ham ryg arme balder bryst og så da musikken stoppede rørte hun hans ansigt følte hver en fuge næse læber ører øjenlåg hals nøgleben og pande han stod helt stille.  Og pigerne blev stille en pinlig tavshed bredte sig da Anna fortsatte sin berøring af den nøgne student mave lår indersiden af lårene men blev så afbrudt af pigernes klappen og studenten bukkede og samlede sit tøj for at klæde sig på ved siden af. Han havde været alle pengene værd og fik mere end aftalt fordi han havde gjort det så godt.

Der var lidt uden for byen en gård der fra at være almindeligt landbrug med køer og grise og efter at have stået tom i en årrække nu var indrettet til rugeri der leverede daggamle kyllinger til hønserier. Det var rugemesteren der viste rundt og fortalte om rugeriets historie og Anna fik et æg i hånden et varmt æg der var klar til at blive klækket hun kunne mærke kyllingen banke på skallen.
Den første tid står æggene i varmeskab men nu hvor kyllingen er dannet udvikler den selv varme ja det må du godt hjælpe den ud sagde rugemesteren men Anna var alt for forsigtig
du skal klemme til
og Anne klemte lidt hårdere men anede jo ikke hvor der var hoved og hvor der var ben og var bange for at komme til at klemme den ihjeld. Men hul kom der og et lille hovede prikkede forvirret på hendes finger. Så ny og så færdig den var det blødeste mirakel.
Prøv at mærke de andre sagde rugemesteren og førte Annas hånd hen over skuffen med nyudklækkede ikke alle var kommet ud af ægget der var en livlig banken og pippen en efter en fik de hul på æggeskallen og Anna mærkede dem. De prikkede til hendes fingre og hænder som ville de hende noget de ville hende noget de nyudklækkede så bløde og skrøbelige.
Anna blev vist hen til næste led i produktionen hvor kyllingerne blev sorteret stående tæt sammen på et transportbånd blev de trillet forbi en pige der tog hver enkelt i hånden og så efter om det var en hønnike eller hanekylling for til ægproduktion duede det ikke med hannerne så de blev smidt i en sæk der i bunden var et gaskammer hvor de lå i en stor bunke kyllingerne og spjættede de der endnu ikke var døde. Anna kunne høre dem pippe og holdt fastere om kyllingen i hånden. Rugemesteren kunne godt mærke Annas ængstelse sådan var det altid med besøgende at de satte liv over alt andet også selvom det kun var en time gammelt.
21 døgn og seks timer tager det at blive en kylling sagde han
du må godt beholde den
Så kom vaccinationen og pakkeriet 50 kyllinger kunne der være i hver æske 20 æsker oven på hinanden det gav 1000 kyllinger som imorgen når alle var udklækket skulle leveres til et hønseri.
Anna holdt stadig da de forlod gården sin kylling i hånden for hverken at blive gasset eller burhøne ville hun ikke byde den så blød den var og tynd hver en knogle kunne hun mærke og hjertet slog så hurtigt og halsen tynd og spinkel og næbbet spidst sikke kræfter den havde når den prikkede hende på hænderne som ville den stadig ud af ægget.
Aftalen med en clairvoyant der skulle læse fremtiden i Annas hænder blev fortrudt i sidste øjeblik så nu var der kun tapas på en en mexikansk restaurant tilbage før Anna som lovet blev afleveret kort før klokken 22
Pigerne var lagt i seng men sov ikke.
Hvad skal den have at spise spurgte de og krammede på skift den nyfødte
åh det glemte jeg helt at spørge om sagde Anna
og tænkte hvad en kylling der lige var kommet ud af ægget spiste og hvor længe den mon kunne klare sig. Frø eller larver gad vide om den spiste blade og græs og hvordan fik den noget at drikke og om det bare skulle være vand.

Efter den succesfulde event livede Anna op og genoptog forbindelsen med veninderne nød selskabelighed og var gladere derhjemme.
Hun har fået det meget bedre tusind tak for jeres initiativ sagde Anders
og Anna var enig det havde været en forrygende dag og aften også selvom kyllingen kun holdt sig i live to nætter før den lå slap i kurven der skulle fungere som kyllingemor sådan var det. Og det selvom pigerne havde madet den med opblødt müsli og givet den vand med en pipette.
Sikke en dag Anna var som Anders taknemmelig og det hjalp hende til at gå mere ud og ikke skamme sig over at være blind. Var rutineret til at finde vej spotte forhindringer hvor hun gik og protesterede ikke da Anders på nettet undersøgte mulighederne for at hun kunne få en førerhund. Langsomt forstummede snakken om at hun var blevet skør og Anders afholdt sig fra at nævne psykolog eller terapeut eller krisehjælp nu gik det godt og at Anna var blind blev en vane. Hun kunne de fleste ting som alle andre og undgik at gøre ting hun skulle have hjælp til. Freelance opgaverne tyndede ud men en del kunne hun klare med sit oplæsningsprogram.

Anna havde sin stamcafe hvor hun jævnligt kom og sad sig altid på samme plads med ryggen mod væggen der kunne hun sidde og overskue hele lokalet og følge med i de samtaler der blev ført ved bordene. Hun havde opøvet en evne til at koncentrere sig om lyden fra en bestemt retning og udelukke alt andet og så kunne hun ud af de sætninger hun forstod tegne sit eget bille de af hvem de var. Fra at være hende andre kiggede på blev hun hende der kiggede på andre et altovervejende tema i samtalerne var kærlighed om den ene nu elskede højere end den anden. Piger sladrede om rygter og drenge om erobringer alle kærlighedens aspekter blev del af samtalen den kærlighed som Anna havde erkendt ikke fandtes.
Kærlighed er en illusion et blufnummer
det husker hun godt hun declamerede og det mente hun stadig og intet af det hun overhørte bragte hende på andre tanker kærligheden var en illusion sådan var det.
Her i hjørnet af cafeen havde hun det hele menneskene og deres problematiske erfaringer med kærligheden og for det meste bestilte hun en caffelatte der blev kold inden hun drak det sidste. Jalousi åh den tone kendte hun hvislende forurettet som fra en slange eller sladderen om kvinden der venter på sin elsker såsnart ægtemanden er kørt fulgt af en befriende latter ved tanken om at det kunne være dem selv. Og jeg-elsker-dig seancer hvor ordene bliver sagt som indholdsløse fraser at alt er som det skal være og som det plejer og at der intet er sket
jo jeg gør min elskede det gør jeg da
og så en rum tavshed
I skulle bare vide tænker Anna.
Eller den omsorgsfulde mor der giver råd til sin datter om hvad hun skal gøre nu kæresten har fundet en anden
han var slet ikke noget for dig
jamen mor jeg elsker ham
og sådan bliver de ved hele cafelatten flere og flere afsløringer fører kun til samme tankeløse svar at hun elsker ham.
Jamen den kærlighed tænker Anna og smiler frem for sig og mindes turen i ambulancen hvad det mon var der skete da redderen tog hendes hånd.
De havde talt om frihed om døden og om Paradis og hun havde indset at frihed var en vej og ikke et mål. Det var godt nok at give slip og drømme om frihed men at nå frem var at dø og at ønske sig fri skulle jo gerne gøre det jordiske liv lykkeligt ikke ende det. Og de havde talt om skæbne om Prebens ulykke og død om at det var uundgåeligt fordi det var del af en større mening skæbnens hemmelige plan og ikke retfærdighedens. Skæbnen straffer ikke eller dømmer men fritager dig for skyld og skam og så havde han taget hendes hånd og hun huskede den fortrolige nærhed som hun ikke ville slippe og Anna havde lagt sit hovede mod hans skulder og han havde holdt om hende mens han kørte og hun havde fået denne sære fornemmelse som et sus fra en anden verden en uimodståelig lyst til at stoppe tiden og holde nuet fast.
Der er altid to om at lave kunst den der skaber værket og den der oplever det. Når der på en udstilling var noget Anna ikke forstod trøstede hun sig med at det der hang på væggen først blev til kunst når hun oplevede det. At kunsten blev til i hende når hun tog imod sådan var det også med kærligheden det var det der var sket i ambulancen at hun havde taget imod. Det var andet end en hånd der tog hendes hånd andet end en arm der holdt om hende og Anna huskede at hun havde grædt som turde hun ikke give slip og tage imod.
Timerne i hjørnet af cafeen var en nydelse hun elskede at lytte uset efter brudstykker af samtale det var bedre end de bøger hun ikke fik læst. Nu hvor blindhed forhindrede hende i at se film teater og kunst fandt hun erstatning i virkelighedens forestilling den lød som var den koreograferet til lejligheden et teaterstykke udspillede sig foran hende og hun var eneste publikummer det hele var sat i scene for at hun kunne få en oplevelse den tanke varmede og hun nød at lytte.

En dag blev en stol trukket hen til hendes bord og en person satte sig over for hende
hej ja du kender mig ikke og jeg ved ikke om det er passende
Han var ung og genert og hun kiggede ham nysgerrigt lige i øjnene for stemmen var så blød men også nervøs som havde han noget vigtigt han ville måske han ville tigge om penge sådan lød han
men du kender mig vist godt for det var mig forleden
ja
jeg ville bare sige at ja altså det var så dejligt da du rørte ved mig jeg var jo så nervøs. Og så dine veninder jeg var lige ved at græde hver gang de klappede og grinede det var så forfærdeligt jeg fortrød sådan at jeg havde sagt ja. Og hende pigen sagde ikke du var blind vi aftalte bare at jeg skulle strippe for otte piger men ikke at jeg skulle være nøgen helt nøgen det var ikke aftalen underbukserne skulle jeg beholde på. Jeg har aldrig gjort sådan noget før tænkte det kunne være sjovt at prøve og pengene kunne jeg da godt bruge.
Anna rakte ud efter ham ville trykke ham i hånden
nah ja jeg hedder Absalon
og jeg hedder Anna
ja det ved jeg og det var virkelig underligt da jeg stod i soveværelset og hørte jer komme jeg blev så nervøs sådan noget har jeg aldrig gjort jeg er hverken bøsse eller noget så strippe det er bare slet ikke mig
Hun greb hans hånd igen og sagde
du gjorde det så godt
Jeg begyndte at svede og få det dårligt men jeg skulle bare finde på noget havde vi aftalt så jeg fandt på noget at danse men da de så råbte af med skjorten da kunne jeg være krøbet i et musehul det var forfærdeligt
det er jeg ked af det kunne jeg ikke mærke
og tilsidst de råbte sådan på underbukserne var de lidt fulde det tror jeg men så var det du begyndte at danse det hjalp at jeg ikke var alene og at du dækkede for at jeg var nøgen. Og da du så begyndte at røre mig gik det rigtigt op for mig at du slet ikke havde set noget. Det var sådan en fin fornemmelse at blive set på den måde at jeg kunne mærke hvad du så. Så dejligt først ansigtet så bryst og arme sådan har jeg ikke før følt kærlighed det var som et sus der gik gennem mig ikke kun erotisk den berøring det er ligesom nu du holder min hånd der er noget særligt ved din berøring og jeg var så bange for at få rejsning det ville være pinligt midt på gulvet og det var tæt på
Jamen jeg nød at mærke dig og tænkte ikke på de andre eller på hvad du følte
jamen hvad følte du
du var bare så smuk og stærk

jo jeg fik lyst til dig smilede Anna og lyst til at sende pigerne hjem
Længe sad de og kiggede på hinanden så gav hun ham et klem der kom fra hjertet. Han rejste sig tog hende om kinderne og kyssede hende.
En time senere lå de nøgne sammen i Absalons seng på et lille rodet værelse på 2. sal
Hvad tænker du spurgte Anna hvis jeg siger jeg elsker dig
Han var svedig af anstrengelse og kinderne blussende røde hun havde været den rolige der bare tog imod mens han havde taget initiativet og holdt pause da hun havde fået den første orgasme og den anden havde været endnu voldsommere hun havde været i den syvende himmel hevet ham i håret og stønnet og det havde animeret ham til at arbejde hårdere og så varslede han
nu kommer jeg er du med
ja ja nu nu
og så kom han så dybt og hårdt og det dryppede af sved fra hans pande
Jeg tænker du har fundet kærligheden
Tror du
Det ved jeg sagde han og kørte fingrene ned over hendes øjne ned over kinderne ned over halsen nøglebenet brysterne maven navlen
for det kan jeg mærke
Hun kyssede ham voldsomt på munden og holdt ham fast mens hun famlede hans lem der igen var blevet hårdt ind i sin opsvulmede skede.

Anna svævede på en sky da hun gik hjem og fortalte Anders alt alt fortalte hun i detaljer hun anede ikke hvordan han ville tage det men han lod hende fortælle færdigt mens han lavede det sidste i køkkenet det var Anders der lavede mad og der var dækket bord pigerne må have hørt noget for den yngste sagde
skal I så skilles
Og så fortalte Anna igen hvad der var foregået at ham der strippede for hende som hun havde fortalt han tilfældigt var kommet ind på cafeen hvor hun sad og de havde snakket og så var hun gået med ham hjem og de havde hygget sig
Jeres mor har endelig fundet kærligheden sagde Anders
Adr hvor ulækket gnæggede den ældste
nå det synes jeg nu ikke sagde Anna med at afvæbnende smil og så blev der ikke snakket mere om det. Først da de begge lå i dobbeltsengen lukkede Anna for alvor op for alt om suset på klippen om frihed og skæbne og døden men også de selvmordstanker der aldrig blev til mere end tanker
Jeg er lykkelig sagde hun og det mente hun
aldrig har jeg haft det bedre
jamen så er alt jo godt sagde Anders
Han var ikke en mand af mange ord og vidste godt at den pige han giftede sig med ikke fandtes mere og at han istedet for en glad pige havde fået en lykkelig.
Dæmpet snakkede de sammen til det begyndte at blive lyst
Ja nu må vi se sagde han
inden han lagde hovedet på puden og faldt i søvn.
Anna følte det som havde hun født et barn en stor trykkende fornemmelse var blevet til perlende velvære uanset hvad der nu skete ville hun fortsat være lykkelig og i morgen ville hun for første gang i lang tid sætte sig på klippen når solen gik ned.
På den øverste afsats med ansigtet mod solen og med lyden af fuglekvidren og bølgers brusen omkring sig vidt til alle sider den smukkeste symfoni som komponeret netop til hende på netop denne dag solbrillerne ligger i skuldertasken med den slukkede telefon. Den varmer solen på øjenlågene bare tær i sneakers de hvide er det vist. Hun trækker benene op under sig er fyldt 38 og så nyder hun øjeblikket og slukker for tanken.
Det er da solen slipper sit tag i de fjerne mørke klipper at den sanseløse fornemmelse breder sig i kroppen det er som om nogen har taget hende til sig eller noget for det er intet menneske og intet sted men en tilstand og hun kender den godt og ved nu at det er kærlighed.
Siden begravelsen havde Anna ikke været på kirkegården hvor der nu var rejst en sten over hendes far men da hun syntes at tiden var moden købte hun et tykt stearinlys og en buket tulipaner og tog afsted en sen eftermiddag. Tiden var kommet til forsoning og hun ville gerne på sin fars grav bede om tilgivelse for sin tavshed de sidste år af hans liv. Sit uforsonlige had.
Du var et godt menneske ville hun sige
jeg håber du kan tilgive mig for det er det sidste jeg mangler for at blive lykkelig.
Hun lagde blomsterne på graven og da hun lå på knæ foran stenen i den lave sol for at tænde sit lys fik hun øje på den hvide marmordue der sad øverst på gravstenen med bøjet hovede og kiggede på stenens bogstaver
Hvil i Fred læste hun
elsket og savnet
Så skyndte hun sig at lukke øjnene og tænke
ja ja nu må vi se