| Jeg husker bålets gnister en varm sommeraften, men jeg har glemt myggenes ulidelige stikken. Jeg husker mine rejsers oplevelser, men jeg glemmer ensomhedens trykken. Jeg husker en pragtfuld tivolitur, men jeg har glemt at skoene sled mine hæle blodige, kan man i sin virkelig-hed vide hvad mindet derom vil blive? Er mindet en karakteristik eller en forherligelse? Kan jeg danne min virkelighed så at jeg senere kan leve på minder? Erindringen er en si, der bevarer de store korn som inden de bliver til minder er hugget og slebet rene i formen. Din eksistens er et forbjærg der langsomt smuldrer på stranden, men havet sliber stenene runde og af dem kan du bygge dig et ly, en tilværelse. |