|
Balance Hvis alle mennesker var ens, ville der ikke være nogen splid i verden. Alle ville forstå hvad hinanden mente. Vi var fri for at gå og genere hinanden. Man behøvede ikke "gøre sig" for vi ville alle vide om hinanden, at vi var lige som os selv. Vi behøvede ingen udvalgte til at fortælle os, hvad der var rigtig og forkert, for vi ville alle være enige. Vi behøvede kun én avis, for vi ville alle kun lave den på én måde, og vi ville alle synes om at læse den samme. Det hele ville blive meget mere rationelt. Kun én slags bil kun ét synspunkt. Vi var fri for at opdrage børnene til at blive lige som os selv, for det ville de blive ganske af sig selv. Vi var helt fri for endeløse diskussioner, og skænderier ville simpelthen ikke forekomme. Men man kunne aldrig være alene. Man kunne aldrig have en tanke, uden at alle ville have have den tanke. Alle ville altid vide, hvad jeg tænker, og hvad jeg gør, for det er det de selv ville gøre. Der ville ikke eksistere et jeg kun et os. Når vi alle så er blevet enige om, at vi ikke vil være enige længere og forlade systemet af ens mennesker føler vi os hjælpeløse, for end ikke i sørgsmålet om en ændring til uenighed forlades enigheden. |