Sandvig 20. juli 2018
Fjendebilleder
Hun er sådan en, man kunne få lov at se for 10 øre på markedet
fuldstændig deform, benene små pølser kroppen en knyst på midten,
men hovedet helt normalt, så kunnne hun sidde på bordkanten i
gøglervognen og blive vist frem. Og man havde lov at kigge, fordi
man havde betalt.
Det hedder kultur, idag sidder hun i kørestol og kører selv rundt på
havnen, styrer med et joystik og leger normal. Og vi leger med, hun
er en normal som vi ikke kigger på. Nej ikke kigge det er tidens
kultur.
Vi accepterer det abnorme men kun som en leg, vi accepterer det
fremmede, så længe det er en leg. Kultur er en evig foranderlig
adfærdsvejledning, hvad kan vi tillade os og hvad kan vi tillade
andre, praler du af at kende og overholde reglerne, så er du frelst,
men prikker du til kulturen og skaber din egen, så er du rebel eller
kunstner eller radikal, kulturradikal.
Det er ikke uden omkostninger at betvivle kulturen som den er kommet
til at se ud, du havner nemt i offerrollen, fornedrelse og
udelukkelse. Du får et handicap, der mentalt gør dig til misfoster,
en abnorm som kunne vises frem på fortidens gøglermarkeder. Se her
en anderledes, kroppen er normal, tæerne fem på hver fod, fysisk som
alle andre men inde i hovedet, føj hvor ser der ud.
Meget er det sket på 100 år nu koster det ikke 10 øre at få lov at
kigge på en afviger, pædofil, islamist, nazist, pyroman, terrorist,
polygam, for vi leger de ikke findes som individer, men kun som
fjendebilleder, og så er fordømmelsen ganske gratis.