FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
notat juli 2019


hurtigfærgen



helt vildt aggressivt et sprinklende fyrrigt hvidtbrusende Niagara utroligt at det får sine kræfter fra det kulstof der i millioner af år blev lagret i jorden det er vildt når det slippes løs i vandoverfladen sikke en fest. En lysblinkende geyser af larmende dråber flået fra hinanden destrueret væske fra de to motorer under færgen som de dog strides og havet flås i stykker som et snedække af skumflager driver det bagude og tegner en skumvej til horisontens lyse bremme. Rejser sig i en iskongens krone og mødes i en kaskade af voldsomhed er det virkelig bare vand? De som kæmper der med solen der blænder så det gør ondt  at kigge på den råber den ikke også på opmærksomhed jovist er det solens skyld at det gnistrer i mørke ville der kun være den infernalske larm som fra et vandfald i blindhed jo vist er den med i forestillingen den blændende skive på himlen som presser skyerne tilside for at komme til. Og vi flygter vi sejler væk fra skumsletterne  og skyernes forgæves solen følger med og fanger os og det er os der holder forestillingen igang det er umuligt at flygte fra farten for det er os der er farten og solen holder øje og stråler om kap med det spændstige sydende hav sikke en kraft sikke en bro en jagt på en vildfaren hest umulig at bremse eller berolige den hører ikke tonser bare derudaf med 560 automobiler og 1700 passagerer og coffeehouse og spritkiosk og enkelte rygere og en tom restaurant og overfyldt cafeteria og længsel og tro og skepsis gad vide hvornår vi er fremme?
Og  manden på skiltet til toilettet har fået sømandstrøje på men ham der flygter mod exit er stadig den gamle pindeskikkelse han står stille som altid har gjort med svingende arme nej der bliver ikke brug for akut exit og svømmevest men øllet er fra Svaneke bønnerne fra Colombia og sikke en udsigt de har i panoramaloungen de kan se den dukke op i horisonten en bremme af land over havet det er klippeøern der sover over sig men snart lægger vi til og så tager vi farten med os buldrer op over bakkerne til idyllen der bliver vakt til live og tovbare over Opalsøen og gøgen i kronen og bison i almindingen nu kommer vi med solen og tiden til en dukkert og kigge på glas skal vi  og gense glaspusteren og spise nyplukket jordbær og købe købe det skal vi for det er det bedste efter farten det er det at købe købe og spise skal vi is og drikke og bade hvis det ikke er for koldt. Og brokke os skal vi mon ikke der er noget at brokke sig over. Jo over alle de andre.