notat juli 2019
hurtigfærgen
helt vildt aggressivt et sprinklende fyrrigt hvidtbrusende Niagara
utroligt at det får sine kræfter fra det kulstof der i millioner af
år blev lagret i jorden det er vildt når det slippes løs i
vandoverfladen sikke en fest. En lysblinkende geyser af larmende
dråber flået fra hinanden destrueret væske fra de to motorer under
færgen som de dog strides og havet flås i stykker som et snedække af
skumflager driver det bagude og tegner en skumvej til horisontens
lyse bremme. Rejser sig i en iskongens krone og mødes i en kaskade
af voldsomhed er det virkelig bare vand? De som kæmper der med solen
der blænder så det gør ondt at kigge på den råber den ikke
også på opmærksomhed jovist er det solens skyld at det gnistrer i
mørke ville der kun være den infernalske larm som fra et vandfald i
blindhed jo vist er den med i forestillingen den blændende skive på
himlen som presser skyerne tilside for at komme til. Og vi flygter
vi sejler væk fra skumsletterne og skyernes forgæves solen
følger med og fanger os og det er os der holder forestillingen igang
det er umuligt at flygte fra farten for det er os der er farten og
solen holder øje og stråler om kap med det spændstige sydende hav
sikke en kraft sikke en bro en jagt på en vildfaren hest umulig at
bremse eller berolige den hører ikke tonser bare derudaf med 560
automobiler og 1700 passagerer og coffeehouse og spritkiosk og
enkelte rygere og en tom restaurant og overfyldt cafeteria og
længsel og tro og skepsis gad vide hvornår vi er fremme?
Og manden på skiltet til toilettet har fået sømandstrøje på
men ham der flygter mod exit er stadig den gamle pindeskikkelse han
står stille som altid har gjort med svingende arme nej der bliver
ikke brug for akut exit og svømmevest men øllet er fra Svaneke
bønnerne fra Colombia og sikke en udsigt de har i panoramaloungen de
kan se den dukke op i horisonten en bremme af land over havet det er
klippeøern der sover over sig men snart lægger vi til og så tager vi
farten med os buldrer op over bakkerne til idyllen der bliver vakt
til live og tovbare over Opalsøen og gøgen i kronen og bison i
almindingen nu kommer vi med solen og tiden til en dukkert og kigge
på glas skal vi og gense glaspusteren og spise nyplukket
jordbær og købe købe det skal vi for det er det bedste efter farten
det er det at købe købe og spise skal vi is og drikke og bade hvis
det ikke er for koldt. Og brokke os skal vi mon ikke der er noget at
brokke sig over. Jo over alle de andre.