FORSIDE
MANUSKRIPTER
PROSA
Juli 2015 Silkeborg


Igor

Som en krybende hund, et selvudslettende offer beder han mig med bønfaldende blik i gulvet, om jeg ikke nok vil se hans billeder. Han åbner computeren men henter, da jeg hellere vil se print, en stak sorthvide 9x13, stærke selvportrætter, nøgenbilleder, men også billeder af objekter og vegetation, alle udstråler de destruktion, desperation og kun sporadisk et håbefuldt hjørne.
"I was an alcoholic..."

Han fortæller om sin ødelagte ungdom, sine lidelser som en undskyldning mere end forklaring, tør ikke se mig i øjnene, men jeg mærker, at det er vigtigt for ham at få det sagt.
Jeg bladrer i hans lidelser fra det ene offer til det næste uden at sige noget. Han er god, Igor, dygtig, det er stærke billeder, vigtige og rigtige, og da jeg er færdig og har valgt en serie, fortæller jeg ham det.
At det ikke er alkoholens forbandelse, han har fotograferet men smerten. At alkoholen var et forsøg på at dulme smerten. At han ikke fotograferer smerten for at fortælle, hvor skidt han har haft det, og hvor synd det er for ham, men for at stille spørgsmålet til mig: Kender du den, smerten?
Så jeg siger: Du skal ikke fortælle om dig selv med ord, for så føler du, at du skal undskylde. Vær professionel og benyt dig af din viden om smerte, du kender den bedre end andre og spørg så med dine billeder, alle der vil se, om de også kender smerten. Den smerte, skammen, der torturerer dig og får dig til at krybe som en slået hund. Et efter et gik jeg billederne igennem og Igor lyttede. Langsomt løftede han blikket, og jeg så hans blanke øjne. Han forstod.