Arnakke 28 august 2017
Det er vel nok lækkert
"
Det er vel nok lækkert", ordene kom til hende som et salmevers hun
lærte engang, de havde ingen betydning, hun sagde dem bare. Dejlig
er den himmel blå - Den signede dag med fryd vi ser havde aldrig
haft noget at gøre med hvilken farve himlen havde eller om dagen
havde med fryd at gøre, det var bare ord.
Hun var alene, var taget hjemmefra eller hjemmefra var det ikke, for
de boede i sommerhus, hun og kæresten og hans datter. Men pludselig
var det bare blevet for meget, og hun var gået uden et ord.
Gik bare, smækkede hun med døren, råbte han efter hende? hun huskede
det ikke kun tomheden, ingen ord, ingen lyd, bare væk. Og så var hun
rystende og forgrædt kørt ind på restauranten i klitterne og havde
bestilt hvad der stod øverst på kortet, og så var det, da tjeneren
kom med bestik og service salt og peber og en kurv med brød, at hun
havde sagt "
Det er vel nok lækkert".
Kun 17 år var han havde krøller og briller og forklæde med stedets
logo, og så var hans bevægelser så bløde, en sommeransat sikkert,
spinkel, som han dog kunne sætte tallerkenen, uden at man kunne høre
det og næsten strejfe hendes hånd, da han lagde kniv og gaffel, uden
at hun mærkede det, det er vel nok lækkert.
Mærkeligt med ord for de betød ingenting, da han kom med servicet,
men var næsten pinligt intimiderende da han strøg hånden tæt på
hendes, og hun kunne dufte hans hår, han lugtede af dreng,
drengeværelse forsøgt kvalt med en tung deoderant, fisk og tjære,
whisky og stald var det duften, der forførte hende eller drengen?
Det er vel nok lækkert, ordene var bare noget hun sagde, det
siger man, men hun gentog dem for sig selv, da han var gået. Igen og
igen og kom til at smile, for hvad var det, der var så lækkert?
At hun endelig havde taget mod til sig og var gået eller at han var
kommet med service og brød eller duften hun huskede fra de unge år,
hvor drengene ville være mænd.
Ordet frihed kom som en bomerang ikke bare ordet men betydningen fri
og hed. Ja hun mærkede kinderne blusse og varme i brystet selvom
hænderne var kolde og endnu febrilsk flyttede rundt på bestikket,
det føltes som forelskelse, var det friheden der havde forført hende
i skikkelse af en dreng, der kunne være hendes søn, jamen hun havde
slet ikke besluttet noget, da hun gik, ikke sagt noget eller tænkt,
det var vel nok lækkert var slet ikke tænkt men bare sagt.
Så kom han med maden hun turde ikke kigge på andet end maden var
bange for at møde hans blik, men uforskammet ville hun heller ikke
være, så derfor sagde hun "
Der er vel nok lækkert" men hvorfor blev
han stående, da han havde sat den fyldte tallerken som insisterede
han på, at hun skulle kigge på ham. Måske han slet ikke hørte ordene
men fornemmede betydningen.
Pinligheden bredte sig sig og gjorde kinderne rødere, hvad skulle
hun gøre eller sige, hvad kunne hun sige, hun tog kniv og gaffel i
hænderne rettede på sit glas og servietten i skødet, men han blev
bare stående helt tæt, så sagde han elskværdigt: "Er der ellers
noget du ønsker?"
Det gav et gib i hende, ord styrtede gennem hovedet, ønsker - ellers
- elske - fri og fremmed. Alle ligegyldige fraser udtryk og
salmevers blev splittet op og ordene fløj op som en flok duer, der
letter, eller var det gnister af lysende jernspåner fra slibning af
en sløv gammel kniv, den signede dag, den himmel blå, dejlig er
jorden.
Et gnistrende ordkaos sprængte rammerne for, hvad de måtte, og
hvor de hørte til, og hvad de betød, et forståelsesmæssigt virvar af
løsrevne ord, var det friheden der havde sluppet dem fri, hun følte
det som en evighed, og det var det måske også, hvad nu, hvad sker
der?
Hun turde ikke kigge, men øjnene turde godt. De fangede hans blik og
holdt det fast og for første gang i mange år var det ikke bare et
ord, da hun sagde "
Ja".
Fordi han var så ung og uerfaren forstod han straks at det ikke bare
var et ord men en bøn og et tilbud, en længsel og et løfte, en gave
uden forpligtelse og en opfordring til ham om at være . . . mand.
Hun huskede ikke, hvad der så skete, hvad der blev sagt, kun at hun
ventede på ham, da han fik fri og aldrig vendte tilbage til
sommerhuset og kæresten, hun havde forladt. Ikke et ord kom over
hendes læber om tiden, hvor ord ikke var andet endet end ord.