FORSIDE
MANUSKRIPTER
TALER

Engelsk original

Oversættelse af
Tale ved the Artist Talks på Art Academy of Latvia 12. august 2013
af Morten Bo

Det er en fornøjelse for mig at introducere de to fotografer Jacob Aue Sobol og Anders Petersen.

Siden sine første billeder fra en lille cafe på Reberbahn i Hamburg har Anders altid fotograferet nysgerrighed.
Igen og igen det samme motiv:
- Dette er hvad fanger min opmærksomhed, mit blik og mit sind.
Det har karakteriseret hans karriere gennem et halvt århundrede.

Han har forstærket sin nysgerrighed, går tættere og tættere på, ikke på motivet men på historien.
Og der er historier i ethvert af hans billeder.
Idag er de modne reflekterende, det er som om de afspejler hans liv og erfaring, hans visdom.

Kærlighed og medfølelse er ikke så enkelt som det var, da han som studerende på Christer Strömholms fotoskole tilbage i 60'erne tog til forlystelsesparken Gröna Lund og luderbaren Café Lehmitz for at visualisere nysgerrigheden, han er vokset. Men har har aldrig forrådt sin mentor og lærer, som selv opfandt og insisterede på sin sorthvide personlighed.

Svensk fotografi er baseret på Christer Strömholms kompromisløse karisma, og Anders er den mest brilliante og trofaste efterfølger.

Og en fremragende lærer er han også. Uanset din fotografiske gernre vil du efter en workshop med Anders ende fuldstændig inspireret og totalt ændret.
Du vil se ting, du ikke så før, og du vil indse det, der hidtil har været skjult. At have Anders som lærer er som at se lyset og føle sig fri til at opsøge livet.

Da Anders havde været berømt i 30 år fik jeg en elev på Fatamorgana, min fotoskole i København, dengang med Christer Strömholm som protektor, en studerende som ikke anede om han skulle være pressefotograf eller filmfotograf.

Det var Jacob Aue Sobol som på udstillingen her igen og igen som dokumentarfotograf og kunstner stiller konfronterende spørgsmål. Ubehagelige spørgsmål med øjne der stirrer, øjne der skæver, skæbner der har givet op, han kender ikke svaret, Jacob, vil bare stille spørgsmålet:



- Kender du det? Kender du den kærlighedsløse sex, den totale mistro, kender du det at være fortabt? At være menneske?
Jacob opsøger elendigheden, det suspekte, det fremmede for at finde stumper af sin egen sjæl, depression og håb.
- Kender du det, at åbne hånden og opdage der er en killing?



Jacob fotograferer spor, spor efter det vi gerne vil glemme, det, der forfølger os, ikke for at fortælle om sig selv men for at stille spørgsmålet:
- Hvilke spor efterlader du?

I sin første bog Sabine fotograferede Jacob sin kærlighed i en lille bygd i Grønland, hvor han levede et par år som fanger. Vidunderlige personlige, stærke billeder i storm og elskov, men også Jacob bliver voksen. Voksen og professionel.

For et år siden blev han medlem af det eksclusive selskab Magnum Photo, hans udstillinger er efterspurgt, han kan om nogen få unge i tale som er trætte af glamour og facade, kompromis og politik, larmende slogans og frelste budskaber, han kan få unge i tale ved at stille spørgsmålet:
- Hvad mener du? Ikke for at få din mening at vide, men for at give dig lov at svare.
- Har du en mening, er der en mening? en mening med livet?

For det er livet det handler om i alt Jacobs fotografi, menneske, skæbne og liv, vilkår og eksistens,Jacob dokumenterer ikke sine motiver, han bruger sine motiver til at skildre skæbne.

Ingen kan bedre and Jacob føre arven fra Christer Strömholm og Anders Petersen videre, svenskerne har altid været de bedste, og det er en fornøjelse på udstillingen her at se, at vi danskere sagtens kan være med. Nordisk fotografi lever.
Og lever videre.

mb 12.8.2013