|
Tale ved til Per Folkver på hans 40-års fødselsdag
af Morten Bo Kære Per Hvis jeg havde vidst, hvad min tilstedeværelse på Christiansborg Slotsplads engang i 1979 skulle resultere i, så kan det nok være jeg havde været lidt mere nærværende, der skete nemlig det, at jeg blev fotograferet. Roligt slentrende bag afspærringen med et kamera over skulderen og et om halsen opdagede jeg det tilsyneladende ikke, og havde du, som fotograferede mig vidst, hvad det skulle føre med sig, at du sigtede på mig og trykkede af, kan det nok være du havde rystet på hånden, så at billedet var blevet uskarpt. Jeg kendte dig ikke, og du ikke mig, men du vidste åbenbart hvordan jeg så ud og heldigvis havde du allerede dengang den gode vane at sende folk et billede, når du havde fotograferet dem. Således også med mig. Det blev den første kontakt til, hvad der skulle vise sig at blive en spændende og lykkelig symbiose, det skal du have tak for. Men du har andre gode vaner. Når jeg gennem årene f.eks. fik et af mine anfald af røde Per Folkver-knopper over din manglende sans for oprydning eller andet du havde undladt, gjort eller sagt og afleverede en skylle enten i form af et verbalt angreb eller et højtideligt brev, så har du altid haft den gode vane at tage det højtideligt og alvorligt, punkt for punkt gennemgå angrebet og rose mig for at fremkommet med klagepunkterne. - Jeg er glad for at du siger det, kunne du sige, og så var gassen allerede gået af ballonen, og vi var gode venner igen. Knopperne forsvandt. Noget af det jeg allermest finder grund til at takke dig for er den tryghed, der altid har været ved at samarbejde med dig. Det er kommet til udtryk i vores fælles projekter Aalborg - Trine - utallige dias og videoprojekter men også og måske mest har det været den daglige tryghed, glæden ved at vide, at du altid var der og stod parat til at hjælpe. Ikke bare støtte mig rent korporligt når jeg var ved at segne, men også støtte med daglige opmuntringer, skulderklap. Alene din tilstædeværelse var nok. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde været så fornuftig at reagere på dit postkort dengang i 79. Eller hvis du havde mistet tålmodigheden undervejs. Tak for alt, hvad du har givet af glæde og støtte. Og tillid. Ja, ordet tillid er vigtigt. Altid har du næret en ubegrænset tillid til mine handlinger og evner. Aldrig har du været i tvivl om at mine økonomiske slagplaner var rigtige for os, aldrig har du næret tvivl om at en sparerunde var nødvendig, når jeg sagde det. Jeg menes ikke et eneste tilfælde af mistillid i de 15 år vi snart har været sammen og det skal du have tak for. Tillykke med fødselsdagen. |