Fra sin plads ved vinduet spørg han sin mor
- Hvor længe kan man overleve i iskoldt vand?
- Nej nu må du stoppe, mange fly har da bare én propel.
Max er 14 og med sin mor på vej til Norge for at besøge noget familie i Tronheim. Når de går sammen er han som en sæk lopper, så at have ham bænket til sædet på en nummeret plads er en lettelse.
Om hendes søn er bange for at havne i vandet, eller han vil demonstrere at han sagtens kan lave sjov med den ultimative katastrofe, er hun usikker på, han har lige den alder, hvor det er stort og mandigt at demonstrere dødsforagt.
Når han mærker sårbarheden slår han bak og erstatter den med famlende provokation. Hans mor har gennemskuet, at det er hans feminine sider, han forsøger at bekæmpe, han er så yndefuld i sine bevægelser, var han ikke sådan en bisse, havde hun meldt ham til ballet. Han går meget op i krop og klæder, elsker at se sig selv fra top til tå i spejlet på hendes værelse.
- Hvad vil du helst drukne i iskoldt vand eller blive brændt på bålet?
Hans mor gider ikke løbe ud ad Max's tangent så hun kigger ud ad vinduet men det får ham ikke til at stoppe.
- Over tusind kvinder blev brændt på bålet.
- Jeg har altså ikke solgt min sjæl til djævlen.
- Nej du har solgt den til Loganair. Hvorfor tror du der ligger en svømmevest under dit sæde?
- Nu stopper du.
Der er en pause, for Max skal lige finde det helt rigtige bidende spørgsmål, for udover at være flabet er han også intelligent.
- Hvad skal være dine sidste ord før du drukner?
Hans mor forsøger at bevare roen, hun har dårlige erfaringer med at lade sig provokere.
- Begraves eller brændes?
- Du har flyskræk og det er normalt i din alder, tag det helt roligt.
Hun tager en arm om sin søns hoved og holder det tæt ind til sig, mens hun med den blideste stemme siger, at der ikke er noget at være bange for.
Lidt af Hvad jeg nåede at skrive idag til novellen TÆTTERE HIMLEN