Fik mail fra støtteforeningen på Christiansø at de vil hente udstillingen Christiansø fra 1972 som står i arkiv. Så dejligt den kommer hjem hvor billederne er taget. Jeg sendte dem link til sider om udstillingen omtale og anmeldelser også dette notat.
Vinden basker det falmede, lyserøde dannebrog, slidt op af den evindelige, rivende blæst, der kaster bølgerne fremad mod skærets kantede klipper og gør dem runde, bløde som en hvalros, der skyder ryg. Flaget står lodret ud fra stangen og trævlerne er ved at rive det i stykker. Men det bliver hængende.
På den officielle flagstang nede foran kommandantboligen vejer splitflaget mørkerødt, nyt og stærkt fra en kæmpehøj stang.
Kutterne bliver i havnen idag, det er for stærk blæst til at fiske i, og der, fra masten bag styrhuset flagrer endnu et lille flag i rødt og hvidt, det er Katinkas fødselsdag.
Hun bliver 90 idag, sidder i sofaen som en lille fnisende pige på 14 og tager imod gratulanterne, der kommer dryssende det meste af dagen. De afleverer en lille flaske, eller en pakke og snart er der fuldt i Katinkas lille lejlighed med gaver alle vegne, hun er helt benovet. Solen skinner fladt ind gennem vinduerne og blænder fru Salto i øjnene, så der må rulles ned.
Det er klart i vejret, som papstykker i kulissen sejler kæmpetankere forbi i horisonten, umærkeligt bliver de skubbet fremad, men det er som om, de ikke sejler på vandet men svæver over horisonten. Vandet er sortblåt med hvide toppe, folk på øen holder sig inde eller mødes ved havnen bag lokummerne.
Der er kun få turister idag, sæsonen er ved at være slut.
Karl Ankers bedstefar blev født her på øen, han var fisker og havde en lille tyk guldørenring i hvert øre. Han var langhåret men det var Karl Ankers far ikke. Han var også fisker. Karl Anker selv er korthåret og snart 80, har været fisker hele livet, det var ham, der begyndte at lave kryddersild herovre. Karl Ankers dreng Ove er korthåret og ansat ved fyret. Hans anden søn Per har været fisker, men er nu ansat i købmandsforretningen og hans søn Kurt er 18, fisker, langhåret og med guldring i det ene øre. Han elsker at være på havet. Når han kommer hjem om torsdagen efter at have været ved Gotland i 3 uger, sejler han til Bornholm i weekenden, fordi han keder sig. Allerede tirsdag aften tager de til Gotland igen, 36 timer sejler de, før de kaster garn første gang. Er der ingen laks, sejler de endnu et døgn op i den Botniske bugt.
Der er en særlig karisma om den fisker, der kun er hjemme i 4-5 dage for at sælge fisken og proviantere. Han er ladet til bristepunktet med rastløs energi, er rank og stærk. Han føler sig viet til havet, og han bærer ring i øret. Han er som en hjort, der har erobret en hord af hinder og nu spankulerer på grænsen til de forsmåedes land.
Katinka, Katinka, luk vinduet op, det omkvæd digtede Sigfred Pedersen til netop Katinka på Christiansø. Karl Anker kom ikke til hendes 90-års fødselsdag, for de var blevet uvenner
ved et bal på Månen i 1899