Mens Tørfisk spiller

På torvet er der blomster i potter og fuldt af nysgerrige. Det er Fiskens Dag og trioen Tørfisk underholder.
Allerbagest står en kørestol med en handicappet pige, underkæben hænger slapt, der siler spyt fra munden, venstre hånd er lammet, mørke briller har hun på, meget mørke, hun gemmer sig. Hvis hun ikke kan se andre, kan de heller ikke se hende.
Hun er 21 år og kom for seks år siden ud for en ulykke, der gjorde hende hjerneskadet, siden ulykken er det bare gået ned ad bakke, det er mormor, der har taget hende med til Fiskens Dag, men de er først ankommet nu, hvor det hele er ved at være slut og må derfor stå allerbagest. 
Pigen virker totalt uinteresseret og kan kun sige ja og nej, og det undgår hun helst. Om hovedet har hun et tørklæde stramt om håret. Det skjuler hendes ar og sære frisure, flere hjeneoperationer har hun været igennem, og hver gang er førligheden blevet forringet og arrene værre, men hun nægter at gå med paryk. Hun vil hellere gemme sig end spille normal. 
Midt på pladsen er et skilt: Kun for handicappede. Der er en elevator, men den virker ikke. Det er ned ad trappen, grå beton, mørkere og mørkere til du ender i en parkeringskælder, der er en kæmpedør og en knap: Tryk her. 
Den virker, og døren går op til en balsal af et toilet, eneste problem er at nogen har været der før dig.
Vandhanen hænger i laser, armlænene brækket af, huller i væggen hvor der før var nødhjælp og wc-rulle, og væggene smurt over med grafittislam: Fuck Dig. Malingen er løbet ud, teksten driver ned ad væggen, en stavefejl forsøgt rettet, tørret af, men det blev bare værre, et slagtehus ligner det, hvor både tyr og slagter er gået amok. Eneste overlevende er luftblæseren til at tørre hænder, men det kan være lige meget, for der er lukket for vandet. Et par ordentlige gok med et bat har den fået, men den virker trods alt.

Det er mine noter skrevet ned mens jeg oplevede det. De bliver grundlaget for novellen https://mortenbo.com/manus/prosa/fiskernesdag.htm.