“En ansat trækker et rullebord fra spædbørnestuen ud på gangen foran os. Det gør hun hver morgen samler nattens døde ind og kører dem til hospitalets kølerum. Under hvert deres hvide klæde ligger et spædbarn. Ida spørger den ansatte, hvem de er, hun frygter, det er nogen, hun kender, og da hun hører den ene er Mircea, ham med sort strithår, så bliver hun vred. Tager den slappe krop med dinglende hovede i hænderne og jeg fornemmer, at gråd er på vej. Hun lægger en hånd på hans bryst og beder Døden give slip. Al sin energi lægger Ida i dette ene, at få Mirceas hjerte til igen at slå, mens jeg og den ansatte står tavse og kigger på, at Ida masserer hans bryst, åbner hans mund og puster luft i hans lunger. Roligt, rytmisk længe, så siger hun afdæmpet men også med en vis selvfølge.
– Han skal tilbage på stuen.
Hun rækker spædbarnet til den ansatte og beder hende give ham en sutteflaske med mælkeblanding. Rolig, stilfærdig, professionel men rød i kinderne.”
Uddrag af romanen BUNDET TIL MASTEN
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.