Mormaren elskede vand og gik hver dag ned til floden og lod sig glide ud i mudderet ned i vandet. fornemmelsen af vægtløshed var en befrielse hun kunne ligge og lulle en time under vandet uden at stikke næsen op. en dvaletilstand hvor hun kunne slippe alle problemer og bare eksistere uden tyngde og uden fjender. de få krokodiller der kom forbi havde stor respekt for hendes enorme gab og store tænder og selvom hun var planteæder kunne hun godt snuppe en fisk eller såre en krokodille. der i sit vante hjørne af floden følte maren sig fuldstændig fri. og så mindedes hun de lykkelige år hvor hun havde små om benene. det elskede hun at være mor. at være omsorgsfuld og elsket gav livet mening. når maren kom i brunst var det hende der tog initiativ til at parre sig. meget havde hun ikke til overs for de nødvendige hanner og de blev smidt ud inden ungerne kom for det var rollen som alenemor maren elskede. at have ansvar og få kærlighed. i sin døs prøver hun at huske hvor mange kuld hun har fået men det kan hun ikke. kun at da hendes sidste unge flytter hjemmefra er det slut med fertiliteten. hun får ikke flere selvom hun flirter og den udvalgte parrer sig med hende. men så er det hun får plejebarnet sigmun. han er ingen flodhest men dog et vanddyr og så går han på to ben. det er jo tidens krav at borgerne skal gå oprejst. så stolt er hun og som den klær ham den fine jakke med guldborder.
Fra romanen Kærlighedens Karneval som er klar til sidste korrektur.
Sigmun er en pingvin vi bogen igennem følger. Han er netop ankommet til farmene, hvor dyrene har taget magten og smidt menneskene ud, og nu har den gamle elskelige flodhest Mormaren så taget ham som plejebarn.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.