Mosemanden

Min elskede er blevet fyret fra sit job i Tivoli hvor hun passede Fiskedammen. Nu opsøger jeg egnens kloge kone for at få at få et godt råd til hvad jeg skal gøre.

- Vi må spørge min mand han er den klogeste stemme at lytte til. Hun tager en flagermuslygte med ud på brostenene ned gennem haven til et lille ældre skur med en ulåst faldefærdig dør. Der ligger nogen. I flammens skær kan jeg se det er en nøgen mand så tynd at kun huden er tilbage daggamle skægstubbe rynket mørkebrun næsten sort han ligger på siden med benene trukket op har en hætte på hovedet og et reb om halsen ganske lille er han. Ligner et moselig.
- Et par fra byen hjalp så jeg fik ham hjem i et stykke. Det ser ud som om han sover men det gør han ikke selvom øjnene er lukkede. 
- Han er fra oldtiden?
- Ja ja ældgammel men sig det ikke til nogen så tager de ham. Han vil hellere ligge her hos mig. Noget at spise og drikke stiller jeg til ham men jeg tror såmænd det er kattene der tager det.
- Hvor længe har du haft ham liggende?
- Et kvart århundrede mon ikke? Jeg tror han er glad for at have fået et hjem. Utrolig klog er han med stor erfaring og mange hjælpere blandt ånderne tænkt dig 2000 år gammel sæt dig ned lad os høre hvad han siger.
Vi sætter os med lyset fra vægen imellem os og så fortæller konen om Majas problem og mit. Uden at bevæge ansigt eller læber lyder en stemme som kommer den fra ham svaret er kort og beslutsomt. 
- Hævn.
Vi kigger på hinanden og jeg fornemmer en ny duft der minder om røgen fra piben som er det mulden der brænder. Langsomt kommer ordet fra mosemanden
- Flammer.
Konen kigger på mig og oversætter.
- Fyringen skal hævnes med flammer forlystelsen skal gå op i røg. Slut med sjov og fiskedam kan du klare det?
Jeg føler ikke jeg har noget valg hele stemningen er så intens at jeg blot nikker.

Hertil er jeg nået i min sidste gennemgang af romanen FORHØR. Inspiration til manden i skuret er Tollundmanden.