Nikoline har af djævlen fåret til orgave at skabe panik blandt menneskene.
Citat fra rejsen til hekkenfeld.
Nikoline er klar, sprudler af virkelyst, det første hun gør, da hun kommer hjem er at lægge en hovedpude over ansigtet på sin mand og holder fast til han ligger stille. Hun slæber ham i benene ud foran huset, ringer efter en ambulance og beder dem tage ham med. Så slipper hun haglene løs.
Den værste haglbyge nogen har oplevet med isklumper som projektiler pludseligt og uventet fra en skyfri himmel total uforståeligt for meteorologer, banker hidsigt på tage og i hoveder, børn i det fri har blodet løbende, ældre uden hat får sår, man beskytter sig selv, mens bliktage trommer af begejstring.
Så en lille pause hvor man tror, det er overstået for så med pludselighed at gå til angreb på enhver, der forsøger at flygte og fylde gaderne med lysende hvide isklumper.
Forruder smadrer, tagsten falder ned, hvert drivhus får hul til himlen, overalt er katastrofe og kaos, præcis som det var meningen.
Mistillid ertatter tillid, og usikkerheden kommer snigende, det er med tilfredshed Nikoline ser, hvad hun kan udrette med en haglbyge. Folk sidder i kø på skadestuen, ambulancer køres på værksted, kirkerne fyldes af bedende, der søger Guds beskyttelse. Nikoline er klar med næste skridt.
Hun forgifter drikkevandet, så man får kvalme, opkastning, diarré uden at ane hvorfor, først ugen efter, da de fleste er inficeret, kommer advarslen, at man skal koge vandet, inden det drikkes.
Totalt kaos, intet fungerer, alle bliver syge, og hospitalerne fyldes med patienter, men personalet rammes også. Offentlig trafik går i stå, katastrofestemningen breder sig og med den rygtet, at det er Guds straf, for at have sløset med sikkerheden og givet ugudelige magt.
Butikker plyndres fordi personalet ligger syge og politiet er ramt, så beredsskabsstyrelsen må træde til, bevogte forladte butikker og opretholde almindelig orden.
Sygdommen smitter og enhver, der ikke er smittet undgår kontakt med andre i frygt for at blive det. Sundhedsmyndighederne giver instruks om isolation, børn bliver holdt hjemme fra skole og børnehave, forældre for at passe dem, og alle fyldes af frygt for, at de selv er blevet smittet og giver smitten videre. Kys og kram er bandlyst, man holder afstand. Enhver er under mistanke
Kærligheden er udsat, ømheden aflyst.