Lige kommet hjem det gik godt en pige jeg kan ikke rigtigt forstå det. Jeg er blevet far for alvor det er ingen drøm jeg går rundt om mig selv og græder aner ikke hvorfor. Maja er stadig på hospitalet jeg måtte bare hjem og puste ud da hun ville sove og den lille Bambina er det smukkeste menneske nogensinde og det gik så godt. Seks timer med veer så presseveer jeg har aldrig oplevet noget så voldsomt et kæmpehovede mase sig ud af maven hvordan er det kommet derind? Ukrudt nej prydplante det er for vildt hvem har dog fundet på det. Kristen? Ja ja lige nu. Natur og Jesus. Fandenme flot arrangeret nej nu må jeg… Hvad var det jeg skulle huske nå ja et lyserødt bånd i lygten over døren sådan gør man når en pige er født. Alt fungerer hun er hel og fin ti fingre hår på hovedet og jeg er hendes far om tre timer tager jeg tilbage hvis hun er vågen min elskede Maja. Og lille Bambina.
brudstykker af en morders dagbog slutter med at han bliver far til en datter. dette er hans reaktion