Oh happy day

Om to dage onsdag 9.april udkommer romanen BUNDET TIL MASTEN, hvor jeg med SANDHEDEN som mentor er på rejse rundt i verden. Her er vi til gudstjeneste i baptisternes kirke i St. Georges Grenada.

– Oh lord Jesus is coming
Stemmerne fylder det lille rum, et stueorgel står i siden, og der bliver trampet i pedalerne. De fem kvinder foran alteret er i lange kjoler, Sally i en rød med lyserøde border, hun synger solo med en stemme dyb og inderlig, de fire i koret synger flerstemmigt den skønneste harmoni, Sally rider på med sit budskab sin bøn til Herren.
– I’m a slave to his love. I have prayed for a power like you. To see deep down in my soul.
Hun synger om sjælen, og sjælen synger, det er guddommeligt, Sallys store krop og kraftige arme giver sangen liv, fingrene tegner figurer i luften, de maler musikken, mens koret vugger i takt fra side til side.
– Oh you make me bloom like a flower. A desert rose.
En blomst, en ørkenrose så beskedent men også lovende, Sally lever og overlever, selvom jorden er ufrugtbar tør og nøgen, det er en oplevelse at være tilhører. Den lille kirke er fuld, vi er de eneste hvide.
– When my heart becomes free and my shame is undone. You presence lord.
Sallys store stemme, fra blid og skrøbelig til kraftige skrig, det er ægtheden, der fylder kirken, her er troen sandhed, hjertet frit og skammen fjern, for Jesus Kristus er med os. En tro så stærk i ord og toner, menigheden synger med, først på omkvæd så med tilråb. – Yeah – Yeah – Yeah. Sing it out Jesus is alive
Jesus lever, og han er lige her. Illiane sidder med lukkede øjne, lader sig forføre af fortidens spring til nuet, han er her, Jesus den historiske oprører der blev ånd og nu lever i alle, der tror ham. Og det gør menigheden lige nu, baptister til gudstjeneste.
– And oh happy. You wash my sin away. Oh happy day. I’ll never be the same. No – No – No
Det er arvesynden Sally synger om, skammen ved at være født sort, det er den, Jesus vasker væk.
Det begynder at rykke i menigheden deres kroppe kan ikke sidde stille, friheden gælder ikke kun sjælen og tanken, men også kroppen og den løfter armene, klapper i hænderne og danser rundt, det er Sallys sang, der får kirkebænkene til at vibrere, og vi skal da være med, alt andet vil være pinligt, nok er vi forskellige i udseende og historie, men alle er vi mennesker af samme art med samme bøn – Yeah – Yeah – Yeah. What e glorious way. I’ll never be the same. Forever – Forever – Forever I am changed.