Omsorg og Ansvar

De mødte hinanden for foden af trappen til kirken, Ansvar og Omsorg, og som altid når de mødtes tilfældigt, startede diskutionen om hvem, der var bedst hvem, der havde ret.
Begge var de overbevist om, at netop de selv var den bedste, den mest retfærdige. Og hvad  værre var, de insisterede på det.
- Jeg er kærlighed, sagde Ansvar, uden mig ville kærlighed være yngelpleje og parringsleg, hvis ingen tager ansvar, så bliver kærligheden til et bekvemmelighedens gemmested, vi drukner i en suppe af høflighedsfloskler og tilfredshedstyranni. Hvem skal bestemme og dømme og vise vej, hvis ingen tager ansvar, men flygter, når tingene skal besluttes? 
Når debat og dialog kun fører til ansvarsløs snak, hvordan skal vi så kunnne elske? Brænde for en sag, kæmpe en kamp, turde stole på hinanden og erkende sit nederlag? Er du ikke ansvarlig er det aldrig din skyld, du skøjter afsted på undskyldninger, er aldrig den skyldige, altid bortforklarer du konsekvenserne af dine handlinger, ord og valg. 

Han tog en dyb indånding, Ansvar, og sendte Omsorg et myndigt blik, men hun smilede bare og lod pausen lægge sig som et pinligheds ekko. Men så sagde hun:
- Når man tænker på, hvor mange ulykker, du har på samvittigheden, hun gjorde sig umage for ikke at virke ophidset, så skal du ikke være så sikker. Mord, krig, voldtægt, brændte byer og hjemløse børn, din utopiske ideologi som praktiseres i diktaturer, i hæren, kæft-trit-og-retning disciplin og pligt, den tid er forbi, du lyder som en general fra Verdun eller selvmordsterrorist, nej det har intet med kærlighed at gøre, tværtimod, egoisme og magtbegær er ikke vejen frem, men det er ligeværd og medbestemmelse. Jeg er i pagt med tiden, jeg er fællesskab og samvær, jeg har respekt for den enkelte, og hos mig findes ingen tabere. Du beordrer og befaler, jeg fører dialog og skaber debat, jeg giver hver enkelt en stemme og jeg lytter. Jeg er samtalen, demokrati og kærlighed.
Det lykkedes hende at holde hænderne i ro og ikke lægge armene overkors, men nemt var det ikke. 
- At drage omsorg for sine nærmeste, at elske sin næste og være solidarisk, det er kærlighed, det er mig.

Fra novellen Omsorg og Ansvar i bogen Anna og andre noveller