Dagens

PELLE EKSHIBITIONIST

- Hvorfor? Hans gode ven forstod det ikke, hvorfor Pelle dog udsatte sig for den risiko, der var forbundet med hans stunt i en sidegade, men Pelle vidste det ikke.
- Hvad får du ud af det? To minutters bar røv foran en flok demonstranter sikkert flest mænd. Er det sex, du vil have eller tæsk?
Pelle anede det ikke, det var en indre stemme der lokkede.
Næste weekend var der arrangeret en stor march for lighed og frihed. Bøsser og lesbiske, fri abort, transkønnedes rettigheder. Lige noget for Pelle frihed til at gå klædt som han ønsker. Eller smide bukserne.
- Du bliver lynchet.
- Jamen så har jeg dog kæmpet for, hvad jeg tror på.
- Sludder, du kæmper for frihed til selvtægt. Behold bukserne på når du er hjemmefra, det vil jeg råde dig til. Læg det der bøsseri på hylden og få dig noget hjemmebryg.
Pelle tog til demonstration men havde besluttet ikke at opføre sig som blotter. Han gik ikke med i demonstrationen men fulgte den fra fortorvet.
Og så kom trangen. Alle de mange unge mennesker. Lysten bølgede som en kvalme fra maven op i halsen, metallisk og syrlig, han måtte lige have en pause gik ned ad den næste sidegade. I ly af en varevogn trak han bukserne ned omkring skoene og humbede så ud på gaden, hvor han var synlig for alle der gik i demonstration.
Men ingen kiggede. Bukserne trukket op knappet og lynet, han var blevet varm på panden stakåndet, da han mærker bagfra en hånd på sin skulder.
- Flot røv, fedt show. Er du til noget?
En fyr på hans egen alder blev siddende på cyklen. Pelle kunne ikke svare. Bevægede læberne, men ikke en lyd kom ud.
- Har jeg ikke set dig på Kiss Kiss?
Pelle lignede et stort spørgsmålstegn forsøgte at formulere et par ord men kunne ikke stod bare med måbende skam. Afsløret. Det var det, han var.
Cyklisten kørte videre og efterlod en heteroseksuel ekshibitionist i totalt vildrede.
Fiasko. Nu skulle det være slut. Pelle overvejede om han skulle lade sig kastrere, tage sit eget elendige liv eller finde sig en kvindelig samlever. Han valgte det sidste og fandt også en, han kunne vise sig for og med tiden også holde af.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.