Dagens

PYROMAN

Selvfølgelig er hun skyldig det ved alle, og så bliver hun frifundet fordi man mangler beviser men hvad med retfærdigheden? Da Bjarne Riis bliver interviewet af Line Baun Danielsen efter en dag i sadlen og hun spørger for rullende kamera om han nogensinde havde taget EPO ser han forurettet på hende og siger: "Jeg er altså aldrig testet positiv". Sådan er det med beviser som at smække fluer i mørke.

Flammerne var retfærdige slikkede ud under loftet i Hawai Bio så kom brandbilerne og sprøjtede vand på, druknet eller kvalt det var synd. Sort slammet vand drev ned i rendestenen, jeg var den første tilskuer stod parat da flammerne brød gennem døren men det beviser da ikke noget. Gardinet fungerede som en lunte virkelig flot så kom ilden op under de nedsænkede loftplader og fik godt fat, gennemtræk som i min pejs når det er vinter eller om sommeren med et grydelåg på gløderne.

Ild i lommen, jeg har for vane at lægge cigaretskoddet tilbage i pakningen det er noget svineri at smide det på gaden men helt slukket var den nok ikke, da blev jeg forskrækket det gjorde min mor også da jeg ville se hvor tæt på vattet flammen fra en lighter kunne komme uden at der gik ild i snelandskabet. Og det gjorde der, så blev jeg truet med at komme på børnehjem.

To røgdykkere sorte støvler økser i bæltet kommer ud gennem den sodede døråbning tager hjælm og maske af sorte svedige i ansigtet de lugter af røg og handskerne hænger de med en krog i bæltet overlevende sidder med tæpper om sig på en trappesten og ser skyldbetyngede ud.

Fra afsnit i mit nye skriveri, hvor jeg tester ordet skyld, skylde, undskyld, beskylde, skam og anger i en eksperimenterende formulering.

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.