Min hovedperson i bogen jeg skriver på med arbejdstitlen FORHØR har netop fået amputeret sin underarm
“Da jeg beder om at få min afsavede hånd og underarm med hjem, når jeg bliver udskrevet, tager man det som en spøg, en joke men det er alvorligt ment, min hånd skal behandles med respekt, den er min, og den er mig. Når mennesker dør behandles liget respektfuldt, ønsker man asken spredt på åbent hav, skal man søge om det, for hverken lig eller aske er de efterladtes ejendom. Men hvad hvis personen stadig er i live?
Det er da kun rimeligt at min arm vises samme respekt, som hvis jeg var død, så jeg insisterer på, at når jeg udskrives, så vil jeg have mig med hjem hele mig og ikke ende delvis som affald, og skal armen serveres for ulvene i zoologisk have, vil jeg godt selv gøre det.
Når man skal give sin helt personlige tilladelse til organdonation, så virker det urimelig forkert, at tilladelsen kun er et krav, hvis organet skal tranplanteres, og ikke hvis det blot skal fjernes.
Da jeg stædigt insisterer på at min arm er min ejendom, henviser man til holdbarheden, at organer for ikke at gå i forrådnelse allerede dagen efter amputationen bliver destrueret, iøvrigt anfører man i begrundelsen for den rutinemæssige destruktion, at hånden i de forkerte hænder ville kunne anvendes på en anstødelig måde og give samfundet unødige omkostninger.
Hvor meget af min krop er mig? Er mig kun mig i live?
Når jeg dør mister jeg ejendomsretten til min krop, med mindre jeg har testamenteret den til videnskab eller organdonation, det bør der laves om på.”
Han er stædig og vedholdende, og det lykkes ham faktisk at få sin konserverede hånd med hjem som et præparat i fenol.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.