Hendes kærlighed er så stor, at hun ikke kan rumme den.
Og det er lige her, du sidder, da det sker?
På denne bænk, ja. En novemberaften vandet er koldt men stille, brunt, grumset og dybt, bunden er blød, så hun synker i. Hendes lange, hvide natkjole flyder på vandet, hun bliver en blomst, den smukkeste, tilsidst er der kun kjolen som kronblade omkring hendes lange hår, langsom forsvinder det, og en ring af bølger vinker hende farvel, det er så smukt, som vandet tager imod hende og synger for hende, en sidste vemodig sang.
Hvordan kan du dog lade det ske, hun er jo din datter og bare 19 år?
Rose er ikke som andre, hendes kærlighed ikke omsorg eller elskov den har guddommelig karakter, for Rose er det at elske, at blive et med, ikke blot forenet men smeltet sammen. Som sædcelle og æg bliver til et, sådan er hendes kærlighed, hun smelter sammen med det, hun elsker.
Som helt lille blander hun blod med sin hjerteveninde, deres blod skal være fælles, så meget elsker hun veninden. Fælles blod, fælles smerte det giver hende tryghed, det er når hendes kærlighed bliver fuldbragt, at Rose lever.
I frostklare nætter sidder hun ude på terrassen og elsker stjernerne, så de bliver hende, og hun en stjerne
Og det er koldt?
Jeg pakker hende ind, hun skal ikke fryse, men det er ikke noget, hun ber om, for at mærke smerte er for Rose at mærke sin krop, så ved hun, at hun findes.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.