I min alder
når jeg lader mig synke
i iskoldt vand
og kroppen gør vrøvl
tigger og ber om
barmhjertighed
og jeg så holder ud
så mærker jeg dejligheden.
Langsomt opgiver kroppen
sin protest
holder sig tæt på trappen
og helst
hvis der er et tov
holder jeg fast
som på vandski efter en båd
svæver på vandet
Så kommer lykken
en accept af kulden
som mere end en ven.
Masserer hver muskel
trækker til og giver slip
til kulden er væk.
Varme opstår i hver celle
det er hjerteblod
der genopliver kroppen .
Lykken er at blive født påny
vågne til velbehag.
Oh friske vind
der tørrer min krop
væk er sorte tanker
og lysten til flugt.
Et isbad fjerner tristhed
og sender hadet på pension.
Det husker jeg imorgen
når jeg igen skal fødes.
Skrevet i badehuset på Christiansø august 2026