Romanens hovedperson er på Fejø Arkiv og Museum åbent hver tirsdag kl 14-18, han har det fint, det er en uge siden han sidst havde et anfald, hvor han umotiveret slog en uskyldig gammel mand ihjel. Han er eneste gæst her i kælderen, kun han og opsynsmanden er der. Romanen er i jeg-form, det er hovedpersonens tanker vi hører.
- Jeg ser ham fra ryggen i et tilstødende lokale. Han har hørt mig, vender sig på stolen og kigger. Som et lyn der slår ned mærker jeg følelsen af at miste kontrol og blive overtaget af en dæmon. Et anfald er på vej, jeg kæmper imod alt jeg kan, mens jeg kigger efter et våben, det er virkelig sygt, for på væggen hænger en økse med årstal og navnet på øens sidste skarpretter. Det er hans økse. Jeg kæmper og kæmper med hånden på skaftet, opsynsmanden er gammel kigger undrende langt hvidt hår og skæg uindfattede briller vest og skjorteærmer hænderne krogede fingrene spidse. Jeg vil ikke, ikke igen, min bil holder i gården, nogen har set mig 7 9 13 19 ikke nu jeg er hverken Jesus eller drabsmand min mave trækker sig sammen, jeg sveder kan dårligt få vejret flygt flygt ned ad gangen med alle klassebillederne fra Fejø skole siden stiftelsen og håndskrevne navne på samtlige elever smider øksen løber mod lyset op ad trappen luft luft jeg ryster over det hele men jeg klarer det.
- Erkendelsen at være en tikkende bombe er rystende. Kører omtåget ned til Dybvig Havn peger i kiosken på en menu og bestiller en fadøl, nu skal jeg dampe af. Det lykkes, det lykkes sulten stillet og tørsten og det slår mig når jeg kigger mig omkring i den udendørs servering, hvor grimme alle gæsterne er. Dellerne flyder ud over skjorten brysterne er melsække der får perlekæden til at svinge foretruende og så latteren, der får kadaveret til at gynge. Gæsterne er dyr i en zoologisk have kvinden en hvalros andre bjørne og aber, ham med skægget samlet i en pisk og håret i en hale med tatoveringer han er er da noget for sig selv brøler som et næsehorn. Stankelben og kødbamser 19 13 9 7 hadet vokser alt jeg ser forbander jeg, hvad sker der eller hvad skal der ske? Jeg må væk dæmonen forfølger mig på ryggen af næsehornet bare tær i sejlersko ulækker også de overdådige vaffelis børnene får med skum og flødebolle. Hundebar med vandskål.
Det er romanen FORHØR med blandt andre denne tekst, jeg nu skal gennemrette i Den Blå Hane på Christiansø. Det glæder jeg mig til, at få det hele til at hænge sammen og give mening. To uger har jeg lejet hytten men bliver jeg ikke færdig, håber jeg at kunne forlænge mit ophold.