|
Folkets skole Skrevet den 15-04-2007 15:50:00 i Bladet Ø-Liv Folkets skole Jeg kender en skole så øde Med døre smækket så hårdt Hvor kærlighed pines til døde Og livet for længst er vist bort Hvor findes en skole så frodig At alt sætter nye skud Med en tro på hinanden så modig At børnene selv springer ud I 1980 udgav fotografen Morten Bo en bog med fotografier fra folkeskoler rundt omkring i landet. Ind imellem var der også nogle ord som bl.a. digtet ovenfor. Som man nok kan fornemme var det ikke noget skønmaleri af dagens folkeskole han tegnede. Det er jo altid bl.a. et spørgsmål om hvilken synsvinkel man ser tingene fra. Desværre ville man i dag, 27 år efter, med lethed kunne finde de samme motiver af ulykkelige børn, forfaldne bygninger, grimme konflikter. MEN den skole som digtet beskriver i 2. strofe, har jeg godt kendt – det var nemlig Femø Skole indtil den blev lukket. Jeg arbejdede der selv fra 1983 – 87. Der var ikke grænser for hvad der kunne lade sig gøre – ingen snærende bånd i form af tjenestetidsaftaler, elevplaner, nationale tests, kontrol, mistillid, kontrol, men en fantastisk førstelærer som havde styr på sin skole og lod den nyuddannede lærer folde sig ud og afprøve alle ideerne fra seminariet; en lille flok superentusiastiske, lærevillige og trygge elever; flinke forældre tæt på med tid, tillid og engagement; gode fysiske rammer inde og ude. Det lyder næsten paradisisk – og sådan oplevede vores datter, som nu er 21 år, det også da hun var så heldig at gå der. Hun elskede at gå i skole, hun græd nærmest når det var weekend. Femø Skole var simpelthen verdens bedste skole. - Men den skæve aldersfordeling på øen kunne den ikke hamle op med, så til sidst blev den lukket og slukket – og nu ligger den bare der og glor, solgt til private. Gid den snart bliver forvandlet til noget levende igen. I mellemtiden er det måske Fejø Skole som fortjener titlen? |