Blev så betaget af filmen at jeg skrev til instruktøren Ivalo Frank:
Det er den bedste film, jeg har set siden to mand og et skab, jeg var overbevist om, instruktøren var en, der som Roman Polansky dengang, var ganske grøn, for stort set ingen andre instruktører idag tør gøre, hvad du gør. Give pausen plads og værdi. Respektere synet som mere end syn. Stole på publikums skjulte behov.
Det er frygteligt at se filmkunsten blive tynget mod jorden, når instruktøren får erfaring, din film på DR2 idag “det sidste menneske” var enestående, fordi den var så stor, modig, tillidsfuld og ærlig. Ingen anden vil lade en person i filmen sige ”kærlighed er også at kunne sige nej”
Jeg var sikker på instruktøren var en uerfaren nybegynder, men der tog jeg fejl. Anede ikke at tiden var moden til det sprog.
Blev betaget fordi du i filmen gav udtryk for en holdning, som er godt gemt i både samfund og kunst. Det er stort at lade ordene komme fra en geolog og helt unge piger, jeg bliver lukket ind som aldrig før. Tænkte at du skulle vide det, hvilket indtryk det gør, når du gliver slip på alt der er traditionelt, anvendeligt og nødvendigt og tager en som mig med på en sjælfuld rejse.
Kærlig hilsen Morten
Sendte min anbefaling til Inuuteq Stoch der skriver:
Jeg er født under en gud jeg ikke forstår
født over den vilde natur der giver mig liv
Jeg må være en af dem der er styret af dansen mellem livet og døden.
og sender disse billeder hvor han er på rensdyrjagt med snescoooter.
