Det er lige sådan det er, jeg elsker Amalies humor og sikre streg. Hun sender både tegninger og tegnefilm. Næste skovtur er 10.marts og så har jeg lovet at erantis stikker hovederne op af sneen. Og så har jeg sendt SPOR EFTER EN DRAGE til trykkeriet i Frankrig. Med i bogen er dette optimistiske digt.
VARMEN PÅ VEJ
Den første forårsdag hvor anemonen springer ud sneen laver dråber af diamanter og luften dufter køligt.
Sanserne blafrer og lysten får travlt en vidunderlig trang til at leve. Træernes knopper gør sig klar De mærker varmen på vej.
Gamildheden smitter Folk bliver så elskværdige nærmest kåde Selv naboen hilser når vi mødes.
Også kirkegården springer ud ryster sneen af sig prikker nænsomt til de jordiske rester og lader livet danse på grave.
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.