Stig Storm er arbejdsløs og 48, og så er han sociopat den fødte leder. Hans liv er et utæmmet rod men hans lederskab forbilledlig, Stride Stig kan samle mennesker smitte med sin optimisme og skabe en flok med et fælles mål. Han kan lave regler og rutiner på tværs af de eksisterende og altid har han det fulde overblik. Stram styring er Stigs speciale, han sætter en ære i at ekskludere og belønne alt efter indsats. Alt Stig skaber, skabes i hans billede, det gør ham i manges øjne guddommelig. Det elsker Stig at føre an, opildne til fælles kamp, blive accepteret og hyldet og det værste han ved, er at være en blandt mange, og skulle finde sig i den almindelige lovgivning og ensretning.
Som barn var han underlig asocial, havde kun legekammerater hvis han kunne bestemme, og så brillierede han med sit mod, turde hvad der var forbudt og satte gerne livet på spil, som at stille sig midt på motorvejen og forårsage et harmonikasammenstød. Hans disciple jublede og væk var han, før politiet kom.
Hans ideal var at skabe det størst mulige aftryk, at trodse lov og forbud, han skulle nok selv bestemme både vej og retning. Han havde stor succes men ambitionerne var større end til en mindre flok, han ville skabe et politisk parti.
Når han søndag formiddag stod på Blaagaards Plads og satte ild til pengesedler foran kvarterets unge, mens han anklagede stat og samfund for at være styret af kapitalistiske interesser, så vakte det opsigt, og da afbrænding af pengesedler var ulovligt håbede han at blive arresteret, og det blev han. Slæbt væk i arme og ben mens han smilede sejrsbevidst til fotograferne. Så fedt.
Dette afsnit skrev jeg igår som del af en novelle.