Sort Stank

Babymos med agent orange er forbudt og dioxin og hende havgassen på apoteket er giftig, det skulle være forbudt at blive så grim, hun smed mig ud fordi jeg råbte. Knude i nakken og overskæg igen er der en barnevogn der sniger sig afsted med en kvæstet som en kiste på hjul, den hviner som et slagteri trænger til at blive smurt eller en våd violin. Og så går det så langsomt, det er tiden der er træg, den er ved at gå i stå og lyden skrues ned hvorfor kører vi ikke? Er det tiden jeg er bange for at den skal slippe op og synet slukke og lyden dø ud, men det var ikke mig der kørte, det var kisten, skabt til en død ville den finde en mening med livet. Spor sporene beviser skylden uden spor ingen skyld jeg er uskyldig. Uden skyld ingen straf det må have været en anden. Jeg så det i bakspejlet, at det var bilen bag mig der kørte med Djævlen ved rattet, jeg kunne intet gøre andet end at se fremad finde på og komme væk det har jeg altid kunnet begrave fortiden, aldrig se mig tilbage, der skjuler frygten sig, der gror kisterne så mange babyer kommer til verden, så vildt at der er plads til alle og der må kun komme en i hver kiste det er derfor der er brug for så mange, også selvom det er børn eller babyer så er kisterne bare mindre. Hvorfor er samvittighed næsten det samme ord som vittighed, at den skal være grinagtig for at være god? Og kisteglad er den bedemand der elsker sit arbejde og nyder at kister aldrig bliver genbrugt. Begravet eller brændt enhver kiste skal følge den døde.
Jeg tror jeg åbner soltaget for stanken i kisten er slem. 

Uddrag af teksteksperiment: Det er i en pause i romanskriveriet, jeg leger bilist på Gammel Kongevej, der bare kører videre efter at have påkørt en kvinde med barnevogn på vej over gaden.