Noveller, Skønlitteratur

Spirituale Miraculum

Spirituale Miraculum – fire fantastiske fortællinger
Noveller 2023
184 sider indbundet 15×24 cm
Kr. 375.- 

Abelone
Abelone, død i barselsseng ønsker sig igen at blive menneske, så hun lader sig genføde i en pige, der får hendes bevidsthed og fantastiske evner. Det giver pigen fordele, men også demoniske kræfter.

Prope Mortem Experientia
At opleve dagene i den forkerte rækkefølge er en udfordring, men Vitus bliver lokket af spændingen og oplever en vidunderlig forelskelse, men også en selvforskyldt ulykke.

Air Liquid
Da en kvinde får Alzheimer og mister evnen til at tale, giver hendes ægtemand hendes tanker en stemme. Men det er to psykotiske tvillinger med samme handicap, der åbner for kærligheden.

Under kirkebænken
I kirken mindes hun de dage, hvor hun tog den dødes kolde, slappe hånd i sin og glædede sig over, at det nu var slut. Endelig endnu en beboer havde fået fred.
Kun den der kender døden har mod til at lukke den ind.

Lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Central
Fortællinger med fantastiske og gotiske elementer, der alle har døden som et af temaerne, samt et digt for hver fortælling. For læsere, der holder af historier med overnaturligt indhold.
Samlingen består af fire historier, der alle har døden som et af temaerne, samt af fire digte. Omdrejningspunktet for hver fortælling er en overnaturlig ide: I den første dør en ung kvinde i barselssengen. Hun er ikke færdig med livet og lader sig genføde 100 år senere i en lille pige, med mange af sine evner i behold. I den anden rejser en ung mand en uge frem i tiden og oplever dagene i den omvendte rækkefølge. I den tredje lægger en mand stemme til sin alzheimers-ramte kones tanker. Efter hendes død taler de sammen ved hendes grav.

Morten Bo har tidligere udgivet bl.a. noveller og digte og været leder af fotoskolen Fatamorgana
Alle fire fortællinger har fine plot, digtenes stemning er noget vildere og mere sprudlende end fortællingerne .

Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.