Et stort fakkeltog samler sig dagen efter foran den nedbrændte ruin, taler bliver holdt, hvor man behændigt undgår at sætte navn på den skyldige, selvom alle ved, hvem det er.
– Længe nok har vi fundet os i trolddoms terror.
Så bliver der jublet og sat ild til dukken, der skal forestille Ingrid.
Gammel og træt, Ingrid er mør. Hun har udført sit livs største projekt brændt kirken ned. Hendes forsvarer aner ikke, hvad hun skal gøre, for Ingrid har i sinde at tilstå.
Og det gør hun, fortæller i retten alt fra den dag hun sælger sin sjæl til Djævlen, til hun lader sit vand i døbefonden og spytter på altertavlen. Med behersket, rolig stemme, det hele skal med.
Dommeren tror ikke på alt det sludder med Djævel og trolddom, men tilståelsen af at have urineret i døbefonden og spyttet på altertavlen er en overtrædelse af straffeloven.
“Thi kendes for Ret: Tiltalte, der har forhånet et her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdom og gudsdyrkelse, vil blive straffet med forvaring på ubestemt tid.”
Prøver fra døbefonden viser spor af urin, så det er bevist at Ingrid taler sandt, og at hun derfor bliver retfærdigt dømt.
– Kællingen er gal. Sindsforvirret madamme. Heks der burde brændes på bålet.
Fra romanen REJSEN TIL HEKKENFELD
Betaling på Mobilepay 30 50 11 32 Bøgerne sendes + porto. Send en mail til mb@mortenbo.com og få bogen eller bøgerne tilsendt.