Du frådende bølge der brager mod skæret
du ender din rejse så brat
i et orgie af hvidtglinsende skum.
En kaotisk symfoni af destruktiv skønhed
et sidste stormfuldt møde
med molens blankslidte blokke.
En hidsig vind holder mågerne oppe
fylder rummet med skrig
og taktfaste brag mod klippen
Du rejsende bølge hvad bringer du med dig
af alger fra havets bund
vildfaren fisk og transitskibes affald
Og Dannebrog blafrer med splitflag i laser
som vil det også være med
til at fejre at nu er du kommet.
Du dystre bølge af grumsemørkt vand
husker du Roses far og Alfred Anker
de fik sten men ingen grav.
Du levende bølge med dræbende kræfter
og en vilje ubøjelig stærk
dit er riget og magten for altid.
Hvor jeg nyder at sidde i læ af molen
i allerførste parket og
overvære din dødsforestilling.
At se og indse at det slutter en dag
at livet ender i skønhed
som dit da du ramte et skær.
Fra sommerens notesbog. ChristiansØ