Fandt et notat fra i sommer, et digt der aldrig blev færdigt. Nu kigger jeg på det igen, for der er noget eventyrligt uforpligtende, jeg godt kan lide.
En stormfuld nat med Rødhætte
ad udtrådte stier
hvor genetiske skabninger
muterer så eventyrligt
Se min kjole den er rød
som blodet på slagmarken
imunforsvarligt i kamp
med hjemløshedens spøgelse
Ruder knuses lyskryds blinker
biler bakker på tværs
mens de gamle lukker øjnene
dommedagsinficerede
En lærkeredes dunede unger
fortæres af en ræv den nat
i gule galocher
med tidskode og selvudløsning
Bærforladt og bittersur
hjemmebrændt mistillid med
splinter af torne
i hver en øjenkrog
Abel Spendabel og amputation
får magten til at kæntre
skyldiges afhuggede lemmer
sværter skærmen hjerterød
En udløsning er på vej
i Conan Doyles garage
jeg kommer jeg kommer
ikke en dråbe skal gå til spilde
Krystalnattens krogede gange
af uanmeldte overfald
kremeres og begraves
i glaserede forseglede urner
Tidens restriktioner mister pusten
som dyngvåd ulden sweater
krympet som en
fluesvamp i ørkensand