Tag mig med

Det er da solen slipper sit tag i de fjerne mørke klipper at en besynderlig fornemmelse breder sig i kroppen som en ukendt befrielse en total kapitulation der overtager viljen og kroppen og gør hende til en sanseløs søvngænger uden for tid og sted alene og fri. En syret oplevelse for hun er ude af stand til at reagere føler hverken frygt eller glæde men lader kroppen adlyde blindt hvad den bliver beordret hun følger bare med. Det er som om nogen har taget hende til sig eller noget for det er intet menneske og intet sted men en tilstand. Som en besættelse er det. En frihed så uendelig og omfattende og uden at ane hvor stemmen kommer fra hører hun sig selv sige højt
– Tag mig med
Kroppen rejser sig og går ned ad klipperne ned mod vandet.

Fra novellen Anna.
Jeg ser hende da solen står står lavt sætte sig på klipperne og bare kigge ud over havet.
Og så digter jeg hvad der foregår i hendes hovede. Om længsel.
Fra samlingen Anna og andre noveller