tag mig med

Det er da solen slipper sit tag i de fjerne, mørke klipper at en besynderlig fornemmelse breder sig i Annas krop som en ukendt befrielse, en total kapitulation der overtager viljen og kroppen, og gør hende til en sanseløs søvngænger uden for tid og sted, alene og fri. 
En syret oplevelse, for hun er ude af stand til at reagere, føler hverken frygt eller glæde men lader kroppen adlyde blindt, hvad den bliver beordret, hun følger bare med. 
Det er som om nogen har taget hende til sig eller noget, for det er intet menneske og intet sted, men en tilstand. Som en besættelse er det. 
En frihed så uendelig og omfattende, og uden at ane hvor stemmen kommer fra, hører hun sig selv sige højt: "tag mig med"

Fra Anna og andre noveller